Tilføj Fantastiske fartøjer til din modulby
Ekstra sæt: Giv den mere gas i din LEGO®modulby med Fantastiske fartøjer!
Vil du vække din modulby til live? LEGO® City undertemaet Fantastiske fartøjer rummer en hel verden af episke sæt, der venter på at blive udforsket!
LEGO Modular Buildings er nogle af de mest ikoniske og udstillingsværdige sæt, der findes. Som fan af LEGO modulserien er du altid på udgik efter nye metoder til at få din by op på et nyt niveau – uanset om du vil give gaderne et ekstra strejf af realisme, fordybe dig i arkitekturen eller bare udleve dine egne drømme om byplanlægning. Der er mange måder at gøre din by livlig på. Én måde er at se ud over temaet og finde fantastiske sæt, der tilføjer lidt ekstra magi til den modulære historiefortælling.
En mulighed: Fyld gaderne op med køretøjer. Du behøver ikke lede videre end i undertemaet LEGO City Fantastiske fartøjer – et sortiment af fartøjer, der er skaleret til at passe perfekt til dine LEGO Modular Buildings.
Så spænd sikkerhedsselen, når vi kører igennem nogle fantastiske sæt med køretøjer, der tilføjer et drøngodt strejf til din by. De kan ovenikøbet fås online eller gennem BrickLink lige nu!
Speciallevering!
Indeholder den her imponerende lastbil måske din nye LEGO modulbygning? En Gul godstransport (60440) tilføjer et kolossalt løft til gaderne med et yderst detaljeret, støbt frontparti på lastbilen og massevis af tilbehør, der giver din gade lidt ekstra – såsom en hotdog-sælger, du kan sætte på ethvert gadehjørne til sultne kunder.
Sættet tilføjer virkelig et strejf af realisme til din LEGO modulby. Findes der noget mere autentisk end en kæmpe lastbil, der fra tid til anden spærrer hovedgaden, mens den læsser af?
Kør med stil
Tilføj endnu et transportkøretøj til din by med den flotte Biltransport med sportsvogne (60408)! Uanset om de står trygt på lastbilen eller er klar til at suse nedad gaden, så får du fire fantastiske køretøjer i ét sæt, som du kan placere forskellige steder i din modulby – ikke dårligt for en ægte motorfan!
Fra en "tail dragger" i 50'er-stil til en muskelbil i 70'er-stil – dette udvalg af biler fra forskellige generationer tilføjer både flotte farver, nostalgi og fart til din by. Det afgørende spørgsmål er – hvilke minifigurer bliver de heldige ejere?
Ferie på den åbne vej
Nu hvor du har skabt en by fuld af liv, er det ikke så underligt, at folk gerne vil besøge den! Tilføj et klassisk design og en ægte familiefølelse til de tidløse omgivelser med en retro Ferie-autocamper (60283), komplet med små turister.
Sættet giver rig mulighed for historiefortælling på vejene i din modulby ... måske vil familien fra landet gerne til storbyen eller har brug for en hurtig pause, inden de drøner videre? En ting er helt sikker – de skal klart have nogle billeder af din by …
Reducer, genbrug, genanvend
En vigtig del af enhver funktionsdygtig by er dens forsyningstjenester og andre offentlige funktioner – og affaldshåndtering er ingen undtagelse! Den effektive Affaldssorteringsbil (60386) booster din bys drømme om bæredygtighed og giver gaderne et strejf af realisme. Sættet indeholder også en affaldsstation til kaffekopper fra det chikke Caféhjørne (10182) eller takeaway-bokse fra Midtbyens café (10260). Nogen skal jo holde byen ren ...
Drøm dig væk til midtbyen
Næste stop, LEGO City Midtbyen! Det er ikke kun firhjulede køretøjer, der kan gøre din by endnu bedre – Fantastiske fartøjer kører også på skinner! Kom på rette spor med en Letbane og station (60423), og giv din travle gade et supersjovt og moderne touch.
Vil du gerne sætte ekstra fut i fejemøget? Find forskellige sæt frem, og opstil stationer, så du kan forbinde hele din modulby med skinner. Og hvilken ny offentlig transporttjeneste ville være fuldendt uden stationens kaffebar til de rejsende? Der kommer altid en sporvogn og en bygger til!
Tid til et pitstop!
Vil du have fart over feltet? LEGO City sættet Racerbil og biltransporter (60406) giver lidt farve på dine veje med et strejf af pink og turkis. Skal racerbilen med de smarte skærme cruise nedad hovedgaden direkte fra banen eller tager den et stop forbi det tjekkede Hjørneværksted (10264) for at blive tunet? Du bestemmer.
Efterlyst: Kriminallaboratorium
Sammen med din Politistation (10278), som er en klar favorit blandt modulsættene, kan du tilføje noget ekstra til dine eksisterende udrykningstjenester med Politiets mobile kriminallaboratorium (60418). Selvom sættet måske har en lidt yngre vibe end de andre Fantastiske fartøjer på listen, er det stadig en god kontrast til stationen med den nyeste teknologi til kriminalitetsbekæmpelse, og så har det en overraskende størrelse.
Er der sket et tyveri på Naturhistorisk museum (10326)? Smid skurkene ind i den mobile fængselscelle, og sæt fundene på plads. Har nogen anmeldt et postyr ved den travle Paladsbiograf (10232)? Sæt efterlysningsplakater op, og lad dine politiminifigurer holde udgik efter ballade!
Klar til afgang
London kalder! Det sidste køretøj på listen, der kan gøre din by endnu mere spændende, er lige noget for turisterne. Den ikoniske Rød dobbeltdækker-turistbus (60407) sætter et sjovt og særligt præg på gaden, og bussen har den helt rigtige størrelse som en fin tilføjelse til din modulby. Det fantastiske fartøj står klar til at samle ventende passagerer op og lade dem suge de flotte omgivelser til sig på de udendørs sightseeing-pladser. Drej destinationsskiltet foran for at tage besøgende til museet, havnen eller måske centrum!
Disse Fantastiske fartøjer er perfekte til enhver by og kan købes på LEGO.com. Og fordi det succesfulde undertema har eksisteret i mange år, er der endnu flere fantastiske fartøjer at udforske på BrickLink! Med skatte såsom Vintage taxa (40532) og Flyttebil (40586), som står klar til at puste nyt liv i din by, er det tid til at træde speederen i bund og vække de travle gader til live.