Når børn bliver større, bliver de også mere nysgerrige på verden omkring dem. Vores LEGO® legetøj til drenge på 6 år er designet til at sætte gang i fantasien og inspirere til timevis af kreativ leg, mens de udvikler deres forståelse for menneskene og stederne omkring dem.
Vores samling af LEGO sæt til drenge på 6 år tager dem med til hele verden – uanset om de vil en tur til søs med Disneys Vaiana, bekæmpe forbrydere i LEGO City, udforske bjerge på en offroader eller besøge det spændende LEGO Super Mario™ univers.
Specialværksted
Giv dette sæt til unge bilentusiaster, og se deres fantasi drøne afsted.
Sættet indeholder 500 dele og har et værksted med udstyr til svejsning, malerarbejde og reparationer, en rampe, et hejseværk til hurtig udskiftning af motorer og en konfigurationsvæg, du kan bruge til at skabe fantastiske design.
Sættet er perfekt som legetøj til drenge på 6 år med interesse for seje køretøjer – det indeholder to tilpasningsegnede biler med forskellige valg af motor, forlygter, kofanger og spoiler, så der er underholdning i timevis.
Det hele vækkes til live af LEGO® City-minifigurer af 2 mekanikere og 2 kørere samt et svejseapparat, en svejsemaske og en værktøjskasse.
Politistation
Hold gaderne sikre sammen med favoritfigurerne politichef Wheeler, Allen og Daisy Kaboom fra LEGO® City-tv-serien.
Den 3-etagers politistation er fyldt med spændende detaljer og massevis af sjov. Når børnene har fanget forbryderne med hjælp fra patruljebilen og helikopteren, kan de registrere, måle og fotografere de anholdte forbrydere, inden de låser dem inde i en fængselscelle, der er komplet med seng, toilet og et område til gårdture.
Sættet indeholder også et område til træning af politihunde samt sjovt tilbehør som en walkie-talkie, et kamera og donuts. Der er endda en funktion til fangeflugt for endnu flere muligheder for politijagt.
Ultimativt eventyrslot
Gør dig klar til at imponere fans af Disney-prinsesser. Børn kan udleve 5 forskellige historier med dette 4-etagers slot, der er komplet med Disneys Ariel, Vaiana, Rapunzel, Snehvide og Tiana.
Slottet indeholder et temaværelse til hver prinsesse samt en dyrelegeplads, der er komplet med en roterende karrusel til Marcel, Pascal, Pua og Sebastian.
Sættet er skabt til at inspirere unge hoveder og er en fantastisk gave til drenge på 6 år, som elsker at bygge slotte. Slottet gemmer på massevis af fortryllende detaljer og flot tilbehør, og det kan også udvides for endnu mere magisk sjov.
Når dagens eventyr er slut, kan børnene låse slottets hemmeligheder inde med den hemmelige nøgle.
Offroad-eventyr
Drag på storslåede eventyr i naturen med dette superseje sæt.
Det firhjulstrukne køretøj har store dæk og ekstrahøj affjedring, så det er perfekt til at køre offroad og finde nye, fantastiske steder. Sættet indeholder 2 mountainbikes og offroad-omgivelser for at vække den spændingsfyldte leg til live – så børnene kan opleve endnu mere adrenalinfyldt sjov.
Der medfølger også et hyggeligt telt med 2 soveposer og et lejrbål samt 2 minifigurer for timevis af sjov ferieinspireret leg. Der er endda også en nuttet kaninfigur.
Sættet kan også kombineres med LEGO® City-sæt for endnu flere legemuligheder.
Politiskolens træningsområde
Finpuds LEGO® City-polititeamet med dette actionspækkede sæt, og hold gaderne sikre i endnu en dag.
Dette sæt indeholder hele 823 dele og giver masser af inspiration til fantasifuld leg. Den 2-etagers politistation har forskellige rum, og den udendørs forhindringsbane er komplet med sjove interaktive faciliteter som en klatrevæg, armgangsribber og en svævebane for endnu mere sjov.
Små byggere kan opleve timevis af sjov leg ved at udfordre politielevernes evner med de 6 minifigurer, en hestefigur og en ATV, de kan styre.
Vaianas vejfinderbåd
Sæt sejl mod det åbne hav med dette spændende LEGO® ǀ Disney-sæt. Hvem ved hvor strømmen fører hen?
Unge byggere kan genopleve deres yndlingsscener fra filmen eller skabe deres egne nye historier med hjælp fra minidukkefigurerne af Vaiana og Sira – og der medfølger endda en supersød delfinfigur for endnu mere inspiration til leg.
Den ikoniske dobbeltskrogede båd er komplet med et trykt sejl, et stort dæk med shelter, 2 sengepladser og massevis af dekorativt tilbehør som flammer og blomster.
Mulighederne for eventyr er uendelige med sættet Vaianas vejfinderbåd, som vil glæde alle drenge på 6 år med en passion for eventyr.
Novas værelse
Lad spillet begynde, når unge byggere udforsker venskaber, dyrepasning og sjove spil med dette LEGO® Friends-sæt.
Sættet er komplet med en gamer-PC, en stol og en mikrofon, så børn har alt, de skal bruge for masser af sjov med Nova og hendes ven Zac. Børn vil elske at udforske alle værelsets detaljer, herunder ekstradetaljer der afslører nogle af Novas andre interesser.
Sættet indeholder også en utrolig nuttet internathund Pickle, som har baghjul, sengerampe, mad og vand. Der er endda en arbejdsbænk, hvor Nova kan reparere hans hjul, så han kan blive ved med at bevæge sig.
Leos værelse
Gør dig klar til at blive en bagestjerne!
Leo skaber spændende videoindhold til sin bagekanal med hjælp fra vennen Olly direkte fra studiet på hans værelse på Harmony Beach.
Sættet byder på uendelige muligheder for historiefortælling med de mange funktioner og alt tilbehøret, der kan inspirere til leg – og den strandinspirerede udsmykning til hjemmet tilføjer masser af ekstrasjove detaljer.
Når dagens optagelser er færdige, kan børnene endda åbne balkondørene og nyde den flotte havudsigt. Bare husk at holde øje med den frække kat Churro – han har udset sig de velsmagende lækkerier.
Eventyr med Mario – startbane
Bring familiefavoritten Super Mario™ ind i den virkelige verden til timevis af kreativ leg og sjove spil.
Børn kan ræse fra startrøret til målpælen og optjene digitale mønter, mens de hopper via de roterende skyplatforme, springer op på actionelementerne og tackler superkampe mod en Goomba og Browser Jr.
LEGO® Mario™ figuren har farvesensorer og LCD-skærme i øjne, mund og mave, så han kan udtrykke over 100 forskellige reaktioner på bevægelse. Der medfølger også en højttaler, der afspiller ikoniske lyde og musik fra videospillet.
Sættet er perfekt til at lege alene eller mod andre – og det kan bygges om for at skabe endnu flere niveauer, som børnene skal mestre.
Nyas vanddrage EVO
Udlev spændende eventyr i luften, til søs eller på jorden med Nyas vanddrage EVO-sættet.
Drenge på 6 år vil elske at udføre missioner og kæmpe mod den onde knoglevogter sammen med Nya, Lloyd og den fantastiske LEGO drage fra LEGO® NINJAGO®.
Dragen kan bevæge hoved, kæber, ben og vinger, og den kan opgraderes med gyldne elementer, så den bliver endnu større og stærkere.
Sættet indeholder også kampklare våben, der kan inspirere til timevis af fantasifuld leg, og når børnene har vundet over fjenden, modtager de et Gavmildhed-banner, som de stolt kan fremvise på dragens ryg.