TRON: Legacy | LEGO® Ideas

Historien om TRON: Legacy

Få mere at vide om historien bag TRON: Legacy-sættet.

Futuristiske fandesignere

Brødrene Drew og Tom fra Devon i England er de talentfulde fandesignere bag LEGO® Ideas sættet TRON: Legacy. "Som fans af Disneys TRON:Legacy-film og store science fiction-fans var det hele essensen af den digitale verden i filmen, vi gerne ville gengive. Det inspirerede os til at skabe den ikoniske lyscykel, der er et helt grundlæggende element i TRON-universet."
Tom og Drews lille barndomssamling af LEGO klodser inspirerede dem til at skabe deres egne scenarier og kreationer. I designfasen af deres LEGO Ideas projekt gik de "gennem flere modeller, før vi fandt et design, vi begge kunne lide. Vi ville gerne have det rigtige størrelsesforhold mellem lyscykelen og LEGO minifiguren, og farvetemaet skulle passe til TRON-verdenen."
"Vi var meget glade for at nå milepælen på 10.000 stemmer, og at det er vores første LEGO Ideas projekt gør kun glæden større. Det var en fed oplevelse at få støtte og gode kommentarer undervejs. Det kan være svært at skabe en model, der lykkes, og det kan tage lang tid, så vi vil anbefale, at man giver sig god tid, når man skaber en model, så man hele tiden kan vende tilbage til den med nye idéer og fornyet kreativitet."