Hvad er de udviklingsmæssige milepæle for mit barn i alderen 0-3 år?
Vidste du, at 90 % af hjernen udvikles, før vi fylder 5 år?
I løbet af de 5 år gennemgår børn helt utroligt mange udviklingsmæssige milepæle (dvs. færdigheder, som de fleste børn udvikler inden for et vist antal år).
Vi designer LEGO® DUPLO® sæt, så de hjælper børn med at opnå disse milepæle inden for 5 områder: fysisk, socialt, følelsesmæssigt, kognitivt og kreativt.
Og vi tænkte, det kunne være en god idé at komme med vores egen oversigt over udviklingsmæssige milepæle, opdelt i de 5 kategorier.
Vi kommer også til at nævne finmotorik en del. Hvad er finmotorik? Det er koordineringen af de mindste muskler i hænder og håndled, der giver os evnen til at lave fingernemme og behændige bevægelser, såsom at holde på en blyant eller ... kommer det som nogen overraskelse, at vi nævner det ... bygge med LEGO klodser!
Foruden at forlade os på vores egen ekspertise i arbejdet med denne artikel har vi også gjort brug af andre kilder, som du kan udforske nærmere i bunden af artiklen.
Men allerførst er det vigtigt at få sagt, at alle børn er unikke. Dit barns milepæle vil ikke være identiske med et andet barns milepæle. Og hvis dit barn ikke har nået alle milepælene i vores oversigt, er der ikke nødvendigvis nogen grund til bekymring. Dog kan det være en god idé at tale med dit barns læge om det, hvis flere milepæle er udeblevet. Ligeledes bør du tale med dit barns læge, hvis færdigheder, som dit barn tidligere har haft, pludselig ikke længere er til stede.