(0)
De bedste julegaver til børn

De bedste julegaver til børn  

Julen er den mest magiske tid på året, og hvordan fejres den bedre end med en tidløs gave i form af et LEGO® sæt?  

Uanset om børnene vil ræse afsted med hurtige biler, udforske jungler fyldt med dinosaurer eller træde ind i deres foretrukne videospiluniverser, findes der et LEGO sæt til lige netop deres interesse. Fra klassiske byggerier med familien til spændende nye sæt til kreative børn – vores håndplukkede udvalg af julegaver til børn vil gøre julen helt uforglemmelig.

LEGO® Fortnite® Battle Bus

Hop ud i eventyret med den ultimative LEGO® Fortnite® gave til gamere denne jul: sættet Battle Bus (77073).  

Byg det ikoniske flyvende fartøj med rullende hjul, en klodsbygget luftballon og et aftageligt tag til endeløs fantasifuld leg. Tilbehør som Slurp Juice, en Grappler, Pickaxes og Slap Juice samt ni Fortnite-minifigurer vækker spillet til live. Dette spændende sæt, som er baseret på Fortnite-spillet Battle Royale, kombinerer Fortnite og LEGO – et uundværligt sæt for fans, der både elsker byggeri og gaming.  

Kombiner det med andre LEGO Fortnite-sæt, så du får den ultimative kombination af byggeoplevelser, kampe og historiefortælling.

LEGO® Creator 3in1-sæt

LEGO® Creator 3in1-sæt giver små byggere tredobbelt sjov med tre forskellige måder at bygge på i hver æske – så hvert byggeri bliver et helt nyt eventyr. Fra køretøjer og dyr til fantastisk arkitektur – disse sæt er skræddersyet til fantasifuld leg.  

Sættet Enhjørningeslot (31175) regnbuefarvede trapper og tårne og er en fantastisk julegave til børn, der elsker fantasy. Det kan ombygges til et enhjørningeskib med et regnbuesejl eller en hyggelig skovhytte med legeplads og picnicområde.  

Til børn, der elsker rummet, er sættet Astronaut (31152) perfekt til at suse ud på sjove eventyr. Det kan ombygges til en futuristisk rumhund eller et strømlinet rumskib.  

Dyreelskere vil elske sættet Vilde safaridyr (31150), hvor en bevægelig giraf kan ombygges til en mægtig løve eller en gazellefamilie.

LEGO® Wednesday Morticias hus

Opdag hemmelighederne i Morticias hus (76786), som er en perfekt LEGO® Wednesday Addams-julegave til fans fra 10 år. 

Det modulbaserede hus i to etager kan åbnes i siderne, så der er adgang til seks uhyggelige rum, blandt andet et seance-værelse, et køkken og en pejsestue. Børnene kan finde på deres egne historier med den bygbare familiebil og en perlerække af tilbehør. Med minidukker af Wednesday, Morticia, Lurch og Bianca er dette sæt fyldt med karakter og kreativitet.  

Kan du ikke få nok af Wednesday? Se flere LEGO Wednesday-sæt, der vil begejstre mysteriefans og fans af serien.

LEGO® Minecraft® Skovpalæets kampring

Hop ind i LEGO® Minecraft® universet med sættet Skovpalæets kampring (21272)!  

Det fantastiske sæt giver unge gamere mulighed for at genskabe kampene fra A Minecraft Movie med Steve, Garrett, Henry og endda en kyllingejockey. Børnene kan styre figurerne i den fungerende kampring med brugervenlige håndtag, mens en bevægelig udgave af den store piglin holder med dem.   

Leder du efter flere klodsede eventyr? Se sæt som Prøvelseskammer (21271), som er fyldt med skeletter, missiler og breeze-mobs, eller Griseungehuset (21268), hvor spillerne kan passe dyr, dyrke afgrøder og forsøge at undgå en zombificeret piglin.

MARVEL-logo og minifigurer

Væk Avengers-karaktererne til live med sættet LEGO® | Marvel: MARVEL-logo og minifigurer (76313).  

Den iøjnefaldende røde og hvide udstillingsmodel gemmer på fem ikoniske helte: Hulk, Thor, Iron Man, Black Widow og Captain America. Tryk på en af de tre knapper oven på logoet, og se minifigurerne springe frem for øjnene af dig. De respektive figurer kan nemt sættes tilbage til deres oprindelige position, så de er klar til endnu en dramatisk afsløring. Dette sæt til samlere vil helt sikkert imponere, og det er en perfekt julegave til børn fra 12 år, som elsker Marvel.   

Vil du have endnu mere helteaction? Udforsk andre LEGO | Marvel-sæt for at samle flere helte og overvinde store skurke.

Fantastic Four mod Galactus-byggefigur

Gør dig klar til et storslået slag med Fantastic Four mod Galactus-byggefigur (76316)!  

Dette actionfyldte sæt er inspireret af Marvel Studios’ The Fantastic Four: First Steps og indeholder de fire ikoniske helte: Mr. Fantastic, hvis ben kan forlænges, Human Torch med flammende skud og en gennemsigtig støtte, der får ham til at se ud, som om han flyver, Invisible Woman med sine velkendte kraftskjolde og The Thing med sine ikoniske stærke knytnæver.  

En fuldt leddelt over 28 cm høj Galactus-figur udfordrer den heltemodige kvartet. Med 427 dele til at bygge, bevæge og lege med kan børn fra 9 år dykke ned i uendelige superhelteeventyr.

LEGO® Friends Familieferie på strandresort

Gør hver dag til en feriedag med sættet Familieferie på strandresort (42673). Denne sjove strandscene indeholder seks minidukker samt en delfin og en skildpaddeunge til ekstra feriesjov.  

Leg med vandcyklen, find skatte med metaldetektoren, og besøg udlejningsbutikken med snorkler, svømmefødder og surfbrætter. Der er masser af feriesjov i isboden, ved bålpladsen og indenfor i det hyggelige soveværelse og badeværelse. Med et hav af detaljer og aktiviteter er dette sæt en perfekt julegave til børn fra 8 år, som elsker rollelege.  

Leder du efter flere eventyr? Udforsk andre LEGO® Friends-sæt for at opdage nye steder, møde nye karakterer og skabe unikke historier sammen med venner.

LEGO® Jurassic World Luftmission: Spinosaurus og quetzalcoatlus

Rejs tilbage i tiden med sættet LEGO® Jurassic World Luftmission: Spinosaurus og quetzalcoatlus (76976).  

Sættet er inspireret af Jurassic World Rebirth og spækket med detaljer til fans fra 8 år. Det indeholder to frygtindgydende dinosaurer: en bevægelig spinosaurus med bevægelige kæber, lemmer og hale samt en quetzalcoatlus med baskende vinger og bevægelige kæber. Fire minifigurer (Martin Krebs, Zora Bennett, Duncan Kincaid og dr. Henry Loomis) deltager i eventyret med en lastbil, en helikopter og masser af tilbehør. Dette sæt er en fantastisk julegave til børn, der elsker dinosaurer, action og historiefortælling.  

Se nærmere på andre Jurassic World-sæt for mere LEGO dinosaursjov.

LEGO® Animal Crossing™ Blathers' museumssamling

Tag en tur ind i Animal Crossing™ universet med sættet Blathers’ museumssamling (77056). Det detaljerede sæt giver børn fra 7 år mulighed for at bygge, udforske og tilpasse deres eget museum.   

Grav efter fossiler med en spade, hiv fisk i land til akvariet, og fang sommerfugle og insekter med et net. Sættet kommer med justerbare vægge og moduler, der kan kombineres og blandes, så du kan redesigne udstillingerne igen og igen. Med 543 dele og masser af sjovt tilbehør er dette sæt en fantastisk julegave til Animal Crossing-fans, der elsker byggerier, naturen og kreativitet. 

Fans kan gøre deres verden endnu større med flere LEGO® Animal Crossing-sæt. Byg og dekorer med sættet Goldie i sit hyggelige hus (77058), hvor den søde hund kan øve sig på at spille klaver, nyde sin morgenmad ved picnicbordet eller bare slappe af derhjemme. Til spirende gartnere er sættet Leif med campingvogn og havebutik (77054) fyldt med fantasifuld leg og sjove karakterer som dovendyret Leif og egernet Poppy samt en bil og en campingvogn.

LEGO® Speed Champions

Gør dig klar til sjov i høj fart med LEGO® Speed Champions til jul! De realistiske bilmodeller giver børn og samlere mulighed for at bygge, udstille og køre om kap med ikoniske køretøjer fra verdens mest berømte værksteder. Hvert sæt har autentiske designdetaljer, så de er perfekte til rollelege med racerløb eller til at udstille med stolthed på en hylde. 

Filmfans vil elske 2 Fast 2 Furious Honda S2000 (77241), som er en flot lyserød cabriolet med grafik i animestil, indvendig tv-skærm og en minifigur af Suki bag rattet. Fans af muskelbiler kan sætte skub i legen med Dodge Challenger SRT Hellcat-sportsvogn (77237), komplet med lang motorhjelm, kølergitter og en kørerminifigur i Dodge-udstyr. Og til fans af klassiske biler indfanger sættet Ferrari F40-superbil (76934) den legendariske sportsvogn fra 1980'erne med den karakteristiske spoiler, elegante front og alufælge samt en Ferrari-kører, der er klar til action.

Leder du efter flere LEGO® sæt?

Julen er det perfekte tidspunkt til at sætte skub i børnenes fantasi med LEGO® legetøj, og dette er bare begyndelsen.  

Uanset om børnene elsker gaming med Fortnite®, racerløb med Speed Champions, at bygge magiske slotte eller hænge ud med dinosaurer og pirater, findes der et LEGO sæt, der kan gøre enhver historie levende. Udforsk hele LEGO sortimentet for at finde endnu flere gaver, der sætter gang i kreativitet, historiefortælling og mange timers sjov og leg.