(0)
    LEGO® Batman™: Legacy of the Dark Knight

    LEGO® BATMAN™: LEGACY OF THE DARK KNIGHT

    Er du klar til at opbygge legenden om Nattens Ridder og beskytte Gotham City™? Find dine bataranger frem, og gør dig klar til at hoppe i dragten i 2026.

    Bestil nu på din foretrukne platform eller på LEGO® hjemmesiden. 

    OPBYG LEGENDEN

    Bliv til Nattens Ridder, og tag på actionfyldte LEGO eventyr i en medrivende åben verden i dette nye spil fra TT Games, den prisbelønnede spiludvikler bag LEGO Star Wars: The Skywalker Saga™. Kæmp modGotham Citys mest berygtede DC-superskurke, og genoplev Batmans™ rejse fra oprindelse til legendarisk helt – alt sammen fyldt med ikoniske øjeblikke og den velkendte LEGO humor.
    1. Digitalt bonuselement!

      Denne nye Batman & Robin™ Batmobile™ omfatter en digital gave, som du kan låse op for i videospillet LEGO® Batman™: Legacy of the Dark Knight.

    HELT NYT LEGO® BATMAN™ KAMPSYSTEM

    Spil som Batman med et spændende nyt kampsystem, hvor du bruger flydende kombinationer, snige-teknikker og detektiv-evner til at bekæmpe kriminalitet i gaderne og på hustagene i Gotham City. Slå dig sammen med betroede allierede, og spil på egen hånd eller sammen med vennerne i multiplayer-tilstand. Hvis du er på udkig efter den ultimative udfordring, kan du prøve Dark Knight Mode – en helt ny sværhedsgrad for de allermest hårdføre.

    START MOTORERNE!

    Styr et arsenal af ikoniske Batmobiles og batmotorcykler – inklusive den legendariske Tumbler – når du drøner gennem gaderne i Gotham City. Ræs gennem en medrivende åben verden, fang skurke, og skræddersy din bil, så den passer til din stil.

    Juridiske oplysninger

    LEGO® BATMAN™: LEGACY OF THE DARK KNIGHT © 2025 TT Games Ltd. Produced by TT Games under license from the LEGO Group. LEGO, the LEGO logo, the Brick and Knob configurations and the Minifigure are trademarks and/or copyrights of the LEGO Group. ©2025 The LEGO Group. All rights reserved. DC LOGO, BATMAN, and all related characters and elements © and TM DC (s25). ©2025 Sony Interactive Entertainment LLC. "PlayStation Family Mark", "PlayStation", "PS5 logo", "PS5", and "PlayStation Shapes Logo" are registered trademarks or trademarks of Sony Interactive Entertainment Inc. Nintendo Switch is a trademark of Nintendo.

    OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL (FAQ)

    • Hvilken type computerspil er LEGO® Batman™: Legacy of the Dark Knight?

      LEGO Batman: Legacy of the Dark Knight er et actionfyldt eventyrspil, der er båret af en medrivende historie og tager spillerne med på Bruce Waynes rejse mod at blive til Batman. Undervejs knytter han stærke bånd til gode allierede undervejs og står over for Gotham Citys mest berygtede DC-superskurke. Det storslåede drama er inspireret af årtiers film, fjernsyn, tegneserier og spil med Batman, og kombinerer DC-verdenen med TT Games’ velkendte LEGO-humor.

    • Hvem udvikler LEGO Batman: Legacy of the Dark Knight?

      LEGO Batman: Legacy of the Dark Knight bliver udviklet af TT Games, holdet bag de populære LEGO-spil, som har solgt mere end 200 millioner eksemplarer verden over – inklusive LEGO Star Wars: The Skywalker Saga.

    • Hvem udgiver LEGO Batman: Legacy of the Dark Knight?

      LEGO Batman: Legacy of the Dark Knight bliver udgivet af Warner Bros. Games.

    • Hvilke platforme udkommer LEGO Batman: Legacy of the Dark Knight på?

      LEGO Batman: Legacy of the Dark Knight bliver tilgængelig på PlayStation®5, Xbox Series X|S, Nintendo Switch™ 2 og PC (Steam og Epic Games Store).

    • Hvornår udkommer LEGO Batman: Legacy of the Dark Knight?

      LEGO® Batman™: Legacy of the Dark Knight lanceres den 22. maj 2026 på PlayStation® 5, Xbox Series X|S og pc (Steam og Epic Games Store). Personer, der forudbestiller Deluxe Edition på PlayStation 5, Xbox Series X|S og pc (Steam og Epic Games Store), får tidlig adgang allerede den 19. maj, 72 timer før den officielle lancering. 

    • Kan man købe LEGO® Batman™: Legacy of the Dark Knight?

      Ja, LEGO® Batman™: Legacy of the Dark Knight kan købes på PlayStation® 5, Xbox Series X|S og pc (Steam og Epic Games Store), og prisen varierer, afhængigt af hvilken udgave og i hvilket land der bestilles. Nintendo Switch 2™-udgaven kan sættes på ønskelisten nu."

    • Hvilket indhold følger med LEGO Batman: Legacy of the Dark Knight Standard og Deluxe Editions?

      LEGO Batman: Legacy of the Dark Knight Standard Edition

      • Hovedhistoriens kampagne
        • Tag med på Bruce Waynes rejse fra leg til legende, hvor han træner med League of Shadows, bliver Gotham Citys helt og skaber sig en ny familie med sine allierede Robin, Nightwing, Batgirl, Jim Gordon, Catwoman og Talia al Ghul, der hver især bidrager med unikke færdigheder og signaturgadgets, når du skal opklare forbrydelser, klare udfordringer og udforske en betagende Gotham City, der er fuld af hemmeligheder og overraskelser.
        • Som spiller skal du bekæmpe den voksende trussel fra de mange forbrydere i Batman-universet og stå ansigt til ansigt med Joker, Penguin, Mr. Freeze, Poison Ivy, Ra's al Ghul, Bane og flere andre.
      • 100 dragter og outfits
        • Et omfattende katalog af batdragter og individuelle outfits til alle de spilbare figurer, der er inspireret af Batman-historiens film, tv-serier, tegneserier og spil.
      • Over 20 køretøjer
        • Et udvalg af Batmobiler og Batcykler, som du kan udforske Gothams åbne verden med. Heriblandt ikoniske køretøjer som den legendariske tumbler.
      • Over 250 rekvisitter og trofæer til Bathulen
        • En bred vifte af genstande, som du kan udstille for at fejre dine bedrifter og indrette Bathulen med.

       

      LEGO Batman: Legacy of the Dark Knight Deluxe Edition

      • Alt indhold fra LEGO Batman: Legacy of the Dark Knight Standard Edition
      • Legacy Collection (tilgængelig ved udgivelsen)
        • Arkham Trilogy Pack, Batman Beyond Pack og Party Music Pack – Mere end 30 genstande, der bliver tilgængelige på udgivelsesdagen og er fordelt i tre (3) temapakker, der hver især har syv (7) nye dragter (én [1] pr. spilbar figur), én (1) ny Batmobil og et sæt bestående af fem (5) rekvisitter til tilpasning af Bathulen.
      • Mayhem Collection (tilgængelig september 2026)
        • Ny Mayhem Mode, hvor Joker og Harley Quinn er spilbare figurer med deres helt egne evner, gadgets og nedlæggelser.
        • Ny Historiemission, hvor Joker og Harley Quinn bryder ud af Arkham Asylum og spreder kaos i Gotham Citys gader.
        • Sinister Pack – syv (7) nye dragter (én [1] pr. original spilbar figur), én (1) ny Batmobil og et sæt bestående af fem (5) rekvisitter til tilpasning af Bathulen. 
    • Hvad får man i bonus ved forudbestilling af LEGO Batman: Legacy of the Dark Knight?

      Når du forudbestiller LEGO Batman: Legacy of the Dark Knight Standard Edition til PlayStation® 5, Xbox Series X|S og PC (Steam og Epic Games Store), får du en The Dark Knight Returns-batdragt inspireret af den legendariske tegneserie. Når du forudbestiller LEGO Batman: Legacy of the Dark Knight Deluxe Edition til PlayStation 5, Xbox Series X|S og PC (Steam og Epic Games Store), får du 72 timers tidlig adgang til spillet fra den 19. maj samt en The Dark Knight Returns-batdragt.

    • Hvilke figurer kan jeg spille som i LEGO Batman: Legacy of the Dark Knight?

      LEGO® Batman™: Legacy of the Dark Knight omfatter Batman, Robin™, Nightwing™, Batgirl™, Jim Gordon™, Catwoman™ og Talia al Ghul™ som spilbare karakterer. Alle karakterer er udstyret med et progressionstræ samt unikke evner, kombinationer og gadgets – såsom Batmans gribekrog, Robins kabelskyder, Jim Gordons skumsprøjte og Catwomans pisk.

    • Kan de spilbare figurer tilpasses?

      Jeps, LEGO Batman: Legacy of the Dark Knight vil indeholde 100 forskellige dragter og outfits, som kan optjenes i løbet af kampagnens historie og giver spilleren mulighed for at give de spilbare figurer et alternativt look.

    • Hvilke skurke venter spillerne i LEGO Batman: Legacy of the Dark Knight?

      Spillerne vil møde Gothams mest berygtede superskurke inklusive Joker, Penguin, Mr. Freeze, Poison Ivy, Ra's Al Ghul, Bane med flere.

    • Vil LEGO Batman: Legacy of the Dark Knight have en original historie?

      LEGO Batman: Legacy of the Dark Knight inviterer spillerne med på Bruce Waynes fascinerende rejse mod at blive Gothams helt. Kampagnedelens oprindelseshistorie samler ikoniske øjeblikke fra den kappeklædte hævners 86 år i film, tv, tegneserier og spil – og kombinerer det hele med DC-verdenen og TT Games’ velkendte LEGO-humor.

    • Hvilken slags spilindhold er der i LEGO Batman: Legacy of the Dark Knight?

      LEGO® Batman™: Legacy of the Dark Knight introducerer et dynamisk nyt LEGO Batman kampsystem, hvor flydende angrebskombinationer, vilde knockouts og kraftfulde gadgets er med til at genskabe Batmans rå kampteknik. Brug bataranger til at distrahere eller lamme fjender og gribekrogen til at trække dem tættere på. Spillets andre spilbare karakterer har deres eget udstyr, bl.a. Jim Gordons skumsprøjte, Robins kabelskyder og Catwomans pisk.

    • Er der en åben verden i LEGO Batman: Legacy of the Dark Knight?

      Ja, LEGO Batman: Legacy of the Dark Knight vil have en åben verden i form af Gotham City, der er fyldt med hemmeligheder og overraskelser, du kan opdage; udfordringer, du kan løse; belønninger, du kan indsamle; og forbrydelser, du kan stoppe.

    • Kan man selv styre køretøjerne i LEGO Batman: Legacy of the Dark Knight?

      Ja, LEGO Batman: Legacy of the Dark Knight indeholder forskellige Batmobiler og Batcykler, som du selv kan styre, når du cruiser rundt i Gotham City. Heriblandt ikoniske køretøjer som den legendariske tumbler.

    • Vil der være onlinebaseret samarbejdsspil i LEGO Batman: Legacy of the Dark Knight?

      Fans fra alle generationer kan nyde spillet alene eller sammen med en ven eller et familiemedlem i et lokalt samarbejdsspil. Onlinebaseret samarbejdsspil bliver ikke tilgængeligt.

    • Skal man have internetforbindelse for at spille LEGO Batman: Legacy of the Dark Knight?

      En internetforbindelse er ikke nødvendig for at spille LEGO Batman: Legacy of the Dark Knight, men du får brug for den, når du skal hente opdateringer til spillet.

    • Skal jeg have PlayStation®Plus-abonnement, Xbox Game Pass Core eller Nintendo Switch Online for at spille LEGO Batman: Legacy of the Dark Knight?

      Et PlayStation®Plus-abonnement, Xbox Game Pass Core eller Nintendo Switch Online er ikke nødvendigt for at spille LEGO Batman: Legacy of the Dark Knight på PlayStation 5, Xbox Series X|S eller Nintendo Switch 2.

    • Vil LEGO Batman: Legacy of the Dark Knight have mikrotransaktioner i spillet, der kræver rigtige penge?

      Nej, LEGO Batman: Legacy of the Dark Knight vil ikke have mikrotransaktioner i spillet, der kræver rigtige penge.

    • Hvordan kan man som spiller låse op for Golden Age-batdragten med inspiration fra Detective Comics #27 (1939)?

      Berettigede spillere kan låse op for Golden Age-batdragten ved at oprette en Warner Bros. Games-konto.

    • Vil berettigede spillere, der allerede har en Warner Bros. Games-konto, også kunne få Golden Age-batdragten?

      Ja, berettigede spillere, der allerede har en Warner Bros. Games-konto, vil også kunne få Golden Age-batdragten. For at indløse den skal du logge på din Warner Bros. Games-konto i spillet, når det udkommer. Spillere kan allerede nu oprette forbindelse til omfattede platforme, så de automatisk logges ind og låser op for Golden Age-batdragten, når spillet udkommer.

    • Er det bonusindhold, der er knyttet til de fysiske LEGO DC Batman-sæt, eksklusivt?

      Der findes nu fire nye LEGO® DC Batman™ sæt, og hvert sæt omfatter digitalt indhold i spillet, som kan indløses, når LEGO Batman: Legacy of the Dark Knight udkommer, herunder:

      • LEGO® DC Batman™: Batman Logo-sættet vil give mulighed for at låse op for den gyldne batdragt i computerspillet. Denne spilgenstand er eksklusiv for ejeren af dette sæt.
      • LEGO® DC Batman™ Batman v Superman™ Batmobile™-sættet vil give mulighed for at låse op for Batmobilen fra filmen Batman v Superman: Dawn of Justice samt en gylden variant af køretøjet i computerspillet. Du kan også få adgang til standardudgaven af Batmobilen i spillet uden at købe sættet. Den gyldne variant af køretøjet er eksklusivt for ejeren af dette sæt.
      • LEGO® DC Batman™: The Batman™ Batmobile™-sættet vil give mulighed for at låse op for Batmobilen fra filmen The Batman samt en gylden variant af køretøjet i computerspillet. Du kan også få adgang til standardudgaven af Batmobilen i spillet uden at købe sættet. Den gyldne variant af køretøjet er eksklusivt for ejeren af dette sæt.
      • LEGO® DC Batman: Batman & Robin™ Batmobile™-sættet vil give mulighed for at låse op for Batmobilen fra filmen Batman & Robin samt en gylden variant af køretøjet i computerspillet. Du kan også få adgang til standardudgaven af Batmobilen i spillet uden at købe sættet. Den gyldne variant af køretøjet er eksklusivt for ejeren af dette sæt.