6 Simple memory games to play with LEGO DUPLO bricks

6 enkle og sjove huskespil med LEGO® DUPLO® klodser

Læring gennem leg

Med en håndfuld LEGO® DUPLO® klodser og et par dagligdagsting kan du og dit barn lære gennem leg med disse enkle huskespil. Disse spil kan introducere børn til grundlæggende matematiske begreber, hjælpe dem med at arbejde med problemløsning og udvikle vigtig logisk tænkning, som de skal bruge, når de begynder i skole.

Og det bedste ved små aktiviteter som disse? Mens børnene tror, at de bare leger en leg, er de i virkeligheden ved at udvide deres sind og lære meget hurtigere, end man skulle tro!

1. Match farverne

Vi elskede denne idé fra The Imagination Tree! Det eneste, du skal bruge til dette utroligt enkle spil, er en æggebakke, nogle LEGO® DUPLO® klodser, farveblyanter eller farvekridt og noget papir. Tegn nogle firkanter på et stykke papir, og bed dit barn farvelægge firkanterne i forskellige farver, placer papiret i æggebakkens låg, og bed barnet prøve at sætte LEGO DUPLO klodserne sammen med de rigtige farver.

Vil du gøre det lidt sværere? Farvelæg et par firkanter, vis barnet papiret, gem det derefter væk, og bed barnet prøve at genskabe rækkefølgen.

2. Byg et tårn, og husk rækkefølgen

Vi elsker denne idé fra LEGO Fondens Six Bricks. Start med at bygge et lille tårn af tre LEGO DUPLO klodser i forskellige farver. Bed dit barn om at prøve at huske rækkefølgen på farverne, og lad derefter barnet bygge tårnet igen. Derefter kan du prøve at bygge et større og større tårn, indtil du løber tør for klodser! Du kan også gøre det lidt mere konkurrencepræget, hvis du spiller med flere børn – vælg en farverækkefølge, og se, hvem der først kan genbygge tårnet med farverne i den rigtige rækkefølge.

3. Fortæl mig en historie

Fortæl dit barn en historie. Du kan f.eks. starte med "Børnene fik fri fra skole og gik i parken med deres forældre". Bed dit barn om at fortælle dig den samme historie ved hjælp af LEGO DUPLO mennesker eller dyr – brug, hvad I har. Denne leg hjælper dit barn med at forstå rækkefølgen af handlinger i en historie, men også på en dag.

Barnet udvikler sin korttidshukommelse og lærer desuden om tid!

4. Find forskellene

Lav to ens LEGO DUPLO modeller, men lav om på en eller to ting i den anden. Tag den første væk, og se, om barnet kan huske alle forskellene. Når dit barn er trygt ved denne leg, kan du ændre flere ting og bruge flere klodser.

5. Hvor er LEGO DUPLO klodsen?

Vi var vilde med dette forslag fra The Educators' Spin On It. Prøv dette klassiske tivolispil med tre plastikkrus og en LEGO DUPLO klods. Denne sjove udfordring træner dit barns visuelle hukommelse og finmotorik. Gør spillet mere udfordrende for ældre børn ved at bruge flere krus og klodser i forskellige farver.

6. Find det, der mangler

Dette er en meget simpel leg, du kan lege overalt med dit barn, så længe I har nogle LEGO DUPLO klodser med. Sæt fire elementer foran dit barn, og bed barnet om at huske, hvad det ser. Bed barnet om at lukke øjnene, mens du fjerner et element, og se, om barnet kan gætte, hvad der mangler, når det åbner øjnene igen. For at gøre udfordringen større kan du tilføje flere elementer eller ændre rækkefølgen af elementerne og bede barnet gætte, hvor de stod før.

I kan også skiftes, så du kan prøve det selv ... Er du klar til også at træne din EGEN hukommelse?