Sunde vaner omkring videospil: gode råd til forældre

Sunde vaner omkring videospil: gode råd til forældre

"Men jeg har næsten klaret banen!"

Hvor mange gange har dit barn eller din teenager – med konsollen knuget mellem hænderne – ikke sagt sådan?

Bare sådan et slag på tasken ...

I den moderne digitale tidsalder er videospil blevet en integreret del af mange børns og teenageres hverdag. Og selv om det har mange fordele for vores børn – lige fra at styrke kognitiv udvikling til at fremme socialt samvær og samarbejde – er det stadig vigtigt for forældre og omsorgspersoner at sætte grænser for skærmtid og være med til at sikre sunde gaming-vaner.

Så er du klar til at spille ... en vigtig rolle i at støtte din unge gamer? Så fortsætter vi.

Lav din research, og find ud af, hvad barnet kan lide

Et nyt spil har fået forrygende anmeldelser på legepladsen, men hvad er aldersanbefalingen (rating)?

Her mener vi de kategorier, der bruges af PEGI, og som har til formål at hjælpe forældre med at vælge alderssvarende indhold til deres gamer-barn eller -teenager:

  • PEGI 3 – Indholdet egner sig generelt til alle aldersgrupper. Kan indeholde minimal mængde tegneserie- eller fantasivold eller mild vold og/eller sjælden brug af lettere groft sprog.
  • PEGI 7 – Indholdet egner sig generelt til alle fra 7 år. Kan indeholde mere tegneserie- eller fantasivold eller mild vold, lettere groft sprog og/eller en minimal grad af seksuelt orienterede temaer.

  • PEGI 12 – Indholdet egner sig generelt til alle fra 12 år. Kan indeholde vold, seksuelt orienterede temaer, grov humor, minimale mængder blod, simuleret hasardspil og/eller sjælden brug af groft sprog.

Bare så du ved, hvor du finder den, så vises aldersanbefalingen på den fysiske spilpakke, der sælges i butikker, i online-beskrivelser, hvor spil og apps kan downloades, i reklamer for spil og på websteder med spilanmeldelser.

Det er også vigtigt, at du laver din research, før du køber eller downloader et spil. Læs anmeldelser, se gameplay-videoer, og tal med andre forældre for at få mere at vide om spillets indhold og potentielle læringsværdi.

Og endelig – hvad vil dine børn gerne have ud af et videospil?

Der er kun én måde at finde ud af det på ...

Bed dem om at fortælle åbent om deres gaming-interesser. Ikke alene hjælper det dig med at træffe en beslutning på et oplyst grundlag, det styrker også forholdet mellem dig og dit barn.

Inspirer til gaming, der indebærer samvær og samarbejde med andre

Gør skærmtiden social!

Børn ved godt, at de kan dyrke deres venskaber gennem online-videospil – faktisk svarede 50 % af 13- til 17-årige i en nylig undersøgelse, at de kommunikerer via videospil mindst én gang om dagen2.

Du kan være med til at fremme en fællesskabsfølelse ved at invitere venner og familiemedlemmer til at deltage i et multiplayer-spil. Denne type samarbejde om et fælles mål kan styrke børns færdigheder inden for teamwork og kommunikation. Vi er helt oprigtigt så store fans af gaming-eventyr for flere spillere, at LEGO® videospil til pc og konsoller er designet til fælles spil på split-screen.

Når man spiller sammen, ender man også nemt med at snakke sammen. Så når I har logget af, kunne I passende tage en snak om online-sikkerhed, f.eks. hvad børn bør gøre, hvis de tror, de er stødt på falsk information online.

Når dine børn rejser sig fra sofaen, kan du være med til at gøre skærmtiden mere afbalanceret ved at hjælpe dem med at deltage i lokale gaming-konkurrencer og blive medlem af en gaming-klub. Det er aktiviteter, der understøtter samvær, så gamere kan få venner i den virkelige verden, som deler deres interesser.

Endelig kan du prøve at finde spil, der er designet til at styrke teamwork, og hvor spillerne opnår succes ved at mestre evnen til at samarbejde og kommunikere effektivt.

Lyder det som gode færdigheder at tilegne sig for livet? Det synes vi også.

Styrkelse af online-sikkerhed

Vi har set på fordelene ved gaming og strategier for at sikre en velafbalanceret tilgang til online-tid, men før vi logger af, så lad os tale lidt om sikkerhed.

Vores Build & Talk-aktiviteter giver jer en sjov måde at snakke om digital sikkerhed og trivsel på, mens I samtidig hygger jer med LEGO® klodser.

Det eneste, du skal gøre, er at finde nogle klodser frem og downloade aktivitetspakken, der er fuld af materiale til at starte samtaler om skærmtid, cybermobning, beskyttelse af personlige oplysninger og sikker deling af information online.