Lige fra dens første skrækindjagende brøl på vores skærme tilbage i 1993 til de nyeste skud på Jurassic World-stammen har Tyrannosaurus rex indtaget sin retmæssige plads som kongen af dinosaurer.
I forbindelse med lanceringen af LEGO® Jurassic World sættet Dinosaurfossiler: Tyrannosaurus rex, vores hidtil største og mest realistiske fossilsæt, har vi været så heldige at få et eksklusivt interview med sættets designer Benjamin Liboriussen.
Det er tid til at trække i arbejdstøjet, så vi sammen kan udforske, alt du skal vide om det nye T. rex-sæt.
Et dyk ned i den frygtindgydende T. rex
"Jeg har altid været stor fan af Jurassic Park- og Jurassic World-filmene," siger Benjamin. "Og nu, hvor jeg har lært mere om de majestætiske væsner, er jeg blot blevet endnu større fan af disse forhistoriske kæmper."
Og det kom Benjamin til gode i hans arbejde med LEGO Jurassic World sættet Dinosaurfossiler: T. rex-kranium. Det var det sæt og dets popularitet, der første til udviklingen af dette T. rex-skelet med bevægelige led i kranie, kæbe, arme og hale.
Men det var en stor udfordring for designerne at skabe et realistisk sæt i en stående positur, som kunne holde sig oprejst uden understøtninger af nogen art.
"Vi vidste godt, at det ville være en udfordring af lave en stor, slank konstruktion i LEGO klodser," siger Benjamin. "De rigtige T. rex-skeletter, som er udstillet rundt om i verden, er hængt op i wirer og understøttet af metalrammer for at kunne stå oprejst. Derfor måtte vi anvende nogle af de samme teknikker og stabiliserende sorte klodser her og der. Den første udfordring, vi skulle løse, var hovedet og halen. De skulle være stærke og lette, så de kunne holde sig selv."
Da de tekniske udfordringer var løst, stod de mere kreative udfordringer for tur.
"Den næste udfordring var posituren," fortsætter Benjamin. "Vi ville gerne lave en T. rex i en løbende eller jagende positur. Dermed skulle benene være i en asymmetrisk position, og vi gik derfor i gang med at undersøge dinosaurens knoglestruktur."
Der er nok ikke mange, der ville tro, at det var en del af stillingsbeskrivelsen for en LEGO designer at undersøge dinosaurens knoglestruktur, men Benjamin ville være sikker på, at sættet var så præcist som muligt. Han har dog ikke baseret sættet på et bestemt eksisterende skelet.
"Vi har ikke hentet inspiration fra ét bestemt skelet," siger han. "Vi betragter dette skelet som vores egen fortolkning af, hvordan et T. rex-skelet i LEGO klodser ser ud. Palæontologer har fundet mange mere eller mindre komplette T. rex-skeletter i forskellige størrelser. Mange af dem er udstillet på museer, og andre er blevet 3D-scannet og analyseret på forskellige måder. Derfor var der et fantastisk datagrundlag til rådighed, der gav os mulighed for at forstå den generelle T. rex-anatomi."
Da sættet var færdigt, ventede den sjove del: sættets indbyggede overraskelser.
Fossilernes hemmeligheder
Hvis du ved lidt om LEGO designere, så vil du vide, at de elsker at gemme små overraskelser i sættene. Det gælder også Benjamin, som her vil løfte sløret for nogle af de overraskelser, han har gemt i sættet.
"Der er en trykt 4x4-flise foran med et fossilt kranium i sten," siger han. "Det er en enkel overraskelse med reference til det første Jurassic World Dinosaurfossiler-sæt, vi lavede, som gav os idéen. Og på faktapladen står nummeret LIH23-5987, som henviser til LEGO Innovation House og sommeren 2023, hvor dette sæt blev "udgravet". Resten af nummeret er en reference til LEGO sættet Dino forskningslejr fra 2000."
Fans af Jurassic Park-filmen fra 1993 vil elske "rav"-elementet med en påtrykt myg, som er gemt i sættet, samt de medfølgende minifigurer af de ikoniske karakterer dr. Ellie Sattler og dr. Alan Grant.
"Der er også en skjult overraskelse i selve kroppen," siger Benjamin, men han vælger ikke at fortælle os, hvad det er. "Nogle gange giver de mindste detaljer den største glæde."
Den perfekte gave til fans af dinosaurer
Måske vil du gerne genskabe dine yndlingsscener fra filmene. Måske er du på jagt efter en udstillingsmodel med dinosaurtema. Måske leder du efter en gave til en fan af dinosaurer. Uanset hvad, så vil LEGO Jurassic World sættet Dinosaurfossiler: Tyrannosaurus rex helt sikkert være et hit. Så giv os dit bedste brøl, og sæt jagten ind på det i dag.
© UCS LLC and Amblin. Series © DWA LLC