Hvad kan jeg hjælpe med?
Den snakkesalige protokoldroide C-3PO er skabt til at kommunikere og interagere med forskellige kulturer og væsner, og han er altid klar til at hjælpe – selvom han godt kan have en tendens til at bekymre sig lidt for meget. Men det giver måske ret god mening, når man tænker på, hvad han har været igennem i tidens løb.
På trods af utallige farlige eventyr har C-3PO's blanke ydre stort set ikke fået en eneste skramme, og modellen krævede da også hele 34 guldfarvede elementer for at blive til virkelighed. Der er brugt 475 perlemorsgyldne elementer i alt, hvilket er flere end i noget andet LEGO Star Wars sæt, så denne droide vil helt sikkert skille sig ud på hylden.
C-3PO's sølvfarvede underben, der kan ses i den oprindelige trilogi, vidner desuden om droidens mange eventyr. Dette vigtige træk ved figuren er genskabt ved hjælp af speciallakerede dele i sølv og grå og sikrer, at protokoldroidens klassiske udseende er tro mod filmene.
Udover elementer i nye farver inkluderer figuren også en række helt nye dele. Sættets designere har bl.a. brugt en ny Technic-konnektor til at forbinde kroppens to halvdele og genskabe droidens ranke holdning. Her fortæller LEGO designer Jackson Hughes lidt om nogle af de andre unikke elementer:
"Vi bestræber os altid på at bruge eksisterende LEGO elementer, når vi designer nye modeller. Men efter cirka ti forsøg besluttede vi os alligevel for at udvikle to nye elementer for at opnå den helt rette hovedform."