Sådan personliggør du LEGO® Ideas sættet Fortællinger fra rumalderen

Sådan personliggør du LEGO® Ideas sættet Fortællinger fra rumalderen

Når rummet og kunsten kolliderer, kan der opstå helt fantastiske ting. Og hvis du tilføjer LEGO® klodser, har du vores nyeste sæt: LEGO Ideas Fortællinger fra rumalderen.

Uanset om du er fascineret af landvindingerne inden for udforskning af rummet, stjernernes placering eller bare af, hvor uendeligt universet er, så er dette LEGO sæt lige noget for dig.

Sættet, som består af fire 3D-rumpostkort, der kan hænges op på væggen, er inspireret af myter, film, bøger og retroplakater med science fiction-tema fra 1980'erne.

Du kan også være kreativ og fortælle dine egne rumhistorier. Vi bad nogle rumfans om at personliggøre LEGO sættet og bygge deres egne unikke rumscener, og resultatet er af en anden verden ...

Vil du se mere? Se de bedste sæt med rumtema til voksne ...

Interplanetariske rumskibe

Eleanor har altid interesseret sig for rummet. "Jeg husker, at jeg som barn fik mit første LEGO miniaturesæt af Den internationale rumstation. Jeg så videoer og fandt billeder og prøvede at lære mere om den."

Eleanor har fundet inspiration til sin personlige udgave af LEGO sættet i realistiske designs og fremtidens rumskibe.

"Interplanetariske rumskibe er én af de ting, jeg virkelig synes er interessant. I dag sendes en masse raketter i kredsløb om Jorden, men vi har ikke rigtig noget, der kan transportere mange mennesker fra en planet til en anden. Mange designudkast til sådanne rumskibe består af lange konstruktioner med enorme brændstoftanke og nogle gange hundrede meter lange kølere, så det er det, der har været inspirationen til mit design."

Eleanors design omfatter et rumskib, som er i kredsløb om Mars.

"Jeg har brugt matte farver, fordi Mars' atmosfære er relativt mat i farven, så den danner en god kontrast til de klare farver på det oprindelige sæt.

Øverst til højre kan du se de to forskellige 2x2 runde pizza-elementer, som hun har brugt til at genskabe Mars' måner. Genialt!

Inspireret af LEGO klodser

Oscar Gomez er stor rumfan, og så bor han tilmed i Houston i Texas, hvor NASAs Johnson Space Center ligger. "Vi har alle en indre trang til at udforske stjernerne og opdage nye verdener."

Da Oscar så LEGO sættet første gang, fulgte han byggevejledningen.

"Det er et sandt kunstværk. Det viser fjerne verdener, der bare venter på at blive udforsket, og det giver et meget optimistisk billede af fremtiden."

Da han brainstormede idéer til sit personliggjorte design, fandt han frem til, at han ville lave en model i samme minimalistiske stil i en klar farve.

Han blev sjovt nok inspireret af et andet LEGO sæt: Blacktron-rumskib (40580). Han tog farvepaletten fra det sæt og gentænkte det i sin LEGO rumscene – og han medtog endda en miniatureudgave af Blacktron-rumskibet i sit design.

"Jeg var ikke ret gammel, da min interesse for rummet blev vakt, og det skyldtes i høj grad LEGO sæt. Jeg havde de klassiske Space-sæt fra 90'erne."

Følg ham og hans kone Zahaira på deres LEGO eventyr @coupleofblocks.

Det står skrevet i stjernerne

Daneen kommer fra en meget kreativ familie, og hendes design er inspireret af stjernebilleder.

"Jeg har kigget meget på stjerner, og de stjernebilleder, der er i LEGO sættet allerede, blev min inspiration til dette projekt. Da jeg opdagede, at jeg kunne bygge Store Bjørn om til Cassiopeia eller genskabe Orion, var jeg ikke i tvivl om, at det var det, jeg ville."

Daneens inspiration til den nederste del af designet er lidt mere jordnær. Faktisk fandt hun den lige udenfor vinduet: Mount Rainier, det største bjerg i staten Washington, som på en klar dag kan ses inde fra byen.

I sit design har Daneen brugt omkring 90 % af de LEGO elementer, der fulgte med sættet, så man behøver altså ikke have en stor klodssamling derhjemme for at kunne være kreativ.

"Kreativitet er det, der driver innovation, og man behøver blot at tage nogle eksisterende ting og bygge dem om til andre formål og flytte lidt rundt på elementerne."

Et sentimentalt rum

Man kan finde inspiration mange forskellige steder, og Steve Laughlin har hentet sin inspiration fra familien.

Steve er oprindelig uddannet rumfartsingeniør, og han har altid været interesseret i den teknologiske udvikling inden for rumfart.

Hans idé er baseret på nostalgisk rumbilledkunst fra 60'erne og 70'erne og popkulturens syn på rumfart.

Men han har selvfølgelig givet det et twist.

"Jeg ville gerne kombinere det med de ting, jeg taler med min datter og min kone om for at vise vores families perspektiv på rummet, og hvad vi ønsker at gøre eller håber på vil ske i fremtiden."

"Det er afslappende at bygge og lege med elementerne og sætte det hele sammen. At se det, du har forestillet dig, blive til virkelighed er virkelig en god følelse.

Som du kan se, er disse fortællinger fra rumalderen både smukke, meget forskellige og personlige. Du kan udstille postkortene sammen eller hver for sig, og vi håber, at du vil nyde de muligheder, som LEGO Ideas sættet Fortællinger fra rumalderen byder på.

Bliv LEGO® Insider!

Optjen bonuspoint, og bliv en del af vores fællesskab af fans.

Vil du ha' mere?

Besøg Adults Welcome-siden for at se vores sortiment af sæt og udvalg af artikler med fokus på voksne!