Iron Man/Tony Stark
Iron Man optrådte første gang i Marvel Comics-tegneserien Tales of Suspense i 1963. Samme år blev figuren stiftende medlem af Avengers, hvis skiftende figurgalleri blev fremstillet som "Jordens mægtigste superhelte".Iron Mans popularitet var så stor, at figuren fik sin egen selvbetitlede serie af tegneseriehæfter i 1968. Iron Mans store tiltrækningskraft fortsatte ind i det 21. århundrede, hvilket førte til, at figuren blev valgt til den første film i Marvels filmunivers i 2008.
I forlængelse af den fortsatte efterspørgsel efter nye tegneserier og film med Iron Man er legetøj, actionfigurer og LEGO® gavesæt med denne superhelt mere populære nu end nogensinde før blandt børn og Marvel-fans i alle aldre.
Iron Man og Tony Stark, manden bag Marvel-superheltens maske.
Iron Man kan flyve, affyre energistråler fra hænder og bryst, modstå skader og har fænomenal styrke. Han bruger sine kræfter til at beskytte verden mod onde skurke, terrorister og invaderende fjender. Tony Stark er også en genial opfinder, og han bruger sine evner og ressourcer til at opgradere sin Iron Man-dragt med nye våben og teknologisk udstyr. Nogle gange skaber han dragter til specifikke opgaver, såsom "Hulk-kamprobotten", som han brugte til at kæmpe mod den utrolige Hulk.