Planternes betydning: Planternes symbolik

De hemmelige betydninger bag planterne i vores botaniske LEGO® samling

Der er noget virkelig vidunderligt ved at give og modtage planter.

Siden oldtiden har forskellige kulturer og traditioner ment, at planter har en dyb åndelig betydning.

Men efterhånden som generationerne er kommet og gået, har vores samfund mistet noget af fornemmelsen for disse symboler.

Det er dog stadig yderst relevant, fordi hvis du ved, hvad planter repræsenterer, kan det hjælpe dig med at vælge den perfekte gave.

Uanset om det er en housewarming, en fødselsdag eller bare noget, der gør en anden glad, har vi planter til enhver personlighed og enhver anledning ...

Røde roser: et klassisk symbol på ægte kærlighed

Røde roser er den ultimative romantiske gestus, og derfor er LEGO® Icons sættet Buket roser den perfekte gave til en, du holder af ... og helt oplagt til valentinsdag og andre særlige anledninger. Den klassiske røde rose har været et symbol på kærlighed og romantik i mange år. Og disse roser vil ikke bare gøre modtageren glad – de holder også for evigt.

LEGO sættet indeholder et dusin røde roser og fire kviste brudeslør, der vil se elegante ud som udstillingsgenstand i hjemmet eller på kontoret. Du mangler bare at finde den rette vase!

Blomsterbuketter til særlige øjeblikke

Når der er noget at fejre, går du aldrig helt galt i byen med en farverig buket blomster.

Blomster er super alsidige og en fantastisk gaveidé til stort set alle lejligheder, fordi de symboliserer kærlighed, hengivenhed og festlige øjeblikke.

Heldigvis er der to forskellige versioner i LEGO® klodser at vælge mellem. Den klassiske LEGO Blomsterbuket består af roser, margeritter og løvemund, mens den nye LEGO Buket af vilde blomster består af otte forskellige arter af vilde blomster såsom lavendel, vild kørvel og skovvalmue.

Lavendel symboliserer klarhed, elegance og sindsro, så denne buket er det perfekte sæt til voksne, der gerne vil introduceres til den fordybende og afslappende oplevelse, det er at bygge med LEGO klodser.

Eller endnu bedre: Hvad med at kombinere de to buketter og blande dem for at skabe din helt egen unikke blomsterdekoration?

Og ja – LEGO blomster er det nye!

Tørrede blomster: Ubrydelige bånd

Selvom kunsten at tørre blomster har eksisteret i flere tusinde år, så er den mere populær end nogensinde før lige nu.

Tørrede blomster er et symbol på ubetinget kærlighed og evige minder, og derfor passer de perfekt til lejligheder, hvor du gerne vil sige tak eller fortælle nogen, hvor meget de betyder for dig (f.eks. som brudepigegave eller som udstillingsgenstand til Thanksgiving).

Godt tip: Du kan stille LEGO modellen Dekoration med tørrede blomster på en hylde eller hænge den op på væggen. Hvis du køber mere end ét sæt, kan du sætte dem sammen og lave én stor krans.

Dette LEGO sæt er skabt som en social byggeoplevelse, og modellen er opdelt, så du kan have det sjovt med at samle den med en anden person. Når alt kommer til alt, handler det at bygge med LEGO klodser om at tilbringe tid sammen med dem, du holder af, og skabe masser af uforglemmelige minder.

Orkidéer: Sig det med blomster

Når du vil give en blomst til en, du holder af, er der masser af smukke planter at vælge imellem. Orkidéen er vores bud på en plante, der rummer et budskab.

Blomster har deres helt eget sprog, og orkidéens sprog er fuld af kærlighed. Den er et symbol på kærlighed, skønhed og luksus og er derfor den perfekte gave til mors dag, årsdage eller bryllupper, og det er rart med noget andet end den klassiske røde rose (selvom vi også stadig elsker den).

Den elegante og skrøbelige plante er kendt for at være svær at holde i live, men det problem slipper du heldigvis for med denne version! Og der medfølger endda en krukke, du selv kan bygge!

Sukkulenter: Giv støtte i en svær tid

Hvis en, du holder af, har det svært, har en dårlig dag, eller det er mandag, kan du hjælpe vedkommende igennem det med en plante, der siger "du skal nok klare det!".

Sukkulenter symboliserer styrke, sejhed og positivitet og er derfor en god gaveidé, når du vil give støtte.

Ligesom LEGO klodser kan kaktussen klare det meste, selv heden i ørkenen, så den er en god påmindelse om at fortsætte og om aldrig at give op. Og det er jo et dejligt opløftende budskab!

Med vores LEGO sukkulenter kan du bygge og udstille forskellige planter fra sukkulentfamilien såsom kaktus, agave og aloe (sidstnævnte symboliserer skønhed og godt helbred).

Eller du kan prøve det nuttede nye LEGO Icons sæt Små planter, der indeholder små ørkenplanter som kaktus sammen med tropiske og kødædende planter. Det perfekte sæt til en ven, der har brug for lidt ekstra kærlighed.

Paradisfugl: Godt gået!

Leder du efter en gaveidé til en, der har gjort det godt? Paradisfuglen er et symbol på succes, dygtighed og frihed og er derfor den perfekte blomst til personer, der har bestået en eksamen, fået nyt job, er blevet forfremmet eller har opnået noget stort.

Den smukke tropiske plante giver ethvert rum et friskt eksotisk pift.

Paradisfuglen er kendt for at være en fremragende stueplante, og vores LEGO version er lige så imponerende og den største i vores botaniske samling – i virkeligheden kan planten nemlig blive op til 2 meter høj.

Bonsaitræ: En fredfyldt foræring

Hvis du nyder at komme hjem til fredfyldte, rolige omgivelser efter en lang dag, så er denne plante lige noget for dig.

Som du måske allerede ved, er det blevet bevist, at man bliver mere fokuseret og afslappet, når man bygger med LEGO klodser. Så hvis du kender nogen, der lever et liv på farten og altid har travlt, kan du hjælpe dem med at finde ro og fordybelse ved at bygge et LEGO bonsaitræ.

Bonsaitræer symboliserer fred, ro og harmoni, så de kan hjælpe med at skabe god balance og feng shui i hjemmet. De er også kendt for at bringe held.

At have forskellige planter med forskellige betydninger i hjemmet giver en skøn og positiv energi. Derfor er et bonsaitræ også en fantastisk indflyttergave!

Påskeliljer: En frisk start eller en ny begyndelse

Synet af en gul påskelilje, der bryder frem af jorden, er et sikkert tegn på, at vinteren er ved at være forbi, og foråret er på vej. Disse hårdføre blomster er nemlig nogle af de første, der springer ud, når det begynder at blive varmere udenfor. Derfor er påskeliljer en fantastisk gave, når man vil fejre en frisk start i livet eller en ny begyndelse (f.eks. et andet job eller et nyt hjem).

Den er måske mest kendt for sin klare gule farve, men den er også meget almindelig i hvid. Sættet LEGO Påskeliljer har to af hver og fås med justerbare stilke og lange, smalle blade. Påskeliljer er det perfekte valg, hvis du vil byde foråret indenfor eller blot gøre nogen, du kender, en lille smule gladere.

Solsikker: Løft humøret til nye højder

Alle blomster skyder i vejret om sommeren, men én blomst hæver sig over de andre (bogstaveligt talt). Vi hentyder naturligvis til den smukke gule solsikke, en letgenkendelig blomst, der spreder glæde og imponerer med sin utrolige højde og store, solgyldne blomsterkrone. Faktisk er blomsterne så vilde med solen, at de følger den, når den bevæger sig hen over himlen.

Så hvis du vil løfte nogens humør eller give dem en gave, der glæder, foreslår vi sættet LEGO Solsikker.

Tulipaner: Passer perfekt til enhver lejlighed

Tulipanen er en af verdens mest populære blomster, og den symboliserer den perfekte kærlighed, så derfor synes vi selvfølgelig, at den er det perfekte valg til enhver lejlighed. Den er berømt for sit enorme udvalg af farver og mønstre og for sine bløde, bægerformede kronblade, der bringer nyt liv til parker, haver og hjem verden over.

Sættet LEGO Tulipaner hylder denne mangfoldighed ved at inkludere tre forskellige blomster – en hvid, en lilla og en gul – som hver især har en justerbar stilk, så de passer perfekt ned i enhver vase.

Hvis du er på udkig efter en dejlig gave eller den perfekte fordybende byggeoplevelse, så er vores vidunderlige tulipaner det helt rigtige valg.

Nu er du blevet bekendt med alle planternes betydninger. Så er du klar til at bringe lidt positiv planteenergi ind i dit (eller en andens) liv! Udforsk hele den botaniske LEGO samling her for at få en dosis flowerpower.

Bliv LEGO® Insider!

Optjen bonuspoint, og bliv en del af vores fællesskab af fans.

Se hele vores botaniske samling

Nu ved du, hvilke betydninger der ligger bag blomsterne. Men hvad betyder de for dig?