Automatiktekniker

Automatiktekniker
Elev

Om uddannelsen

Kan du forestille dig, hvor mange tekniske maskiner, der skal til for, at LEGO Koncernen kan producere millioner af LEGO®klodser hver dag? Mange! Og derfor er vores automatikteknikere vigtige for os. Det er nemlig deres ansvar at sikre, at teknikken i maskineriet spiller, og som en slags tekniske superhelte bliver de hidkaldt, når noget går ned, så vi hurtigt kan komme i gang igen, og producere legetøj til millioner af børn. Som Automatikteknikerlærling er du dermed med til at fejlrette og vedligeholde vores vigtige maskiner. Vi arbejder med de nyeste teknologier, hvorfor du under uddannelse hos os også lærer en masse inden for bl.a. robotteknologi, programmering af maskiner og opbygning af udstyr. Så hvis du har interesse for teknik og programmering, og vil være med til at gøre en forskel for både kollegaer og LEGO fans verden over, så er Automatikteknikerlærling det helt rigtige valg for dig.
Auto

Uddannelsens opbygning

Uddannelsen består af et grundforløb på 20 eller 40 uger, og herefter veksler du mellem skole og praktik i LEGO Koncernen. Uddannelsen kan tages både som EUD og EUX. Med en EUX kombinerer du en gymnasial uddannelse med erhvervsuddannelse. På dit skoleforløb får du undervisning i bl.a. elektronik, fejlfinding, hydraulik og pneumatik, robotteknologi, og plc-programmering. Alt sammen noget du får rig mulighed for at prøve af i praksis, når du er i praktikken hos os.
Mænd hjælper hinanden

Fællesskabet mellem uddannelserne er noget helt særligt

Vi vil skabe leg for mennesker verden over. Vi forbinder uddannelser med leg, kreativitet, nysgerrighed og innovation. Vi mener nemlig, at det skal være sjovt at uddanne sig. Vi har 100 elever og lærlinge, der sammen har et fantastisk fællesskab. Derfor vil du også opleve, at du bliver en del af et ungt og dynamisk miljø. Som lærling kommer du rundt i LEGO Koncernen og oplever, hvad det vil sige at arbejde med andre områder. Det gør, at du hurtigt vil føle dig som en del af noget større, lære kollegaer at kende og blive en del af den unikke “legeplads”, vi har. Alle vores elever og lærlinge mødes to gange om året til sociale arrangementer, der er med til at styrke deres samarbejde i hverdagen.
Hero lead green

Søg ind på uddannelsen i dag

Se flere spændende uddannelser