KARRIEREMÖGLICHKEITEN

Geben Sie Ihrer Karriere einen neuen Impuls

Reparatør til MV – Daghold

Ort

Denmark, Billund

Veröffentlicht am

09.09.2019

Stellen-ID

DK8543

Stellenkategorie

Unlisted

Sprachen

Reparatør til MV – Daghold

Har du erfaring med fejlfinding, reparation og vedligeholdelse både på mekanik, hydraulik og el, og vil du spille en vigtig rolle i et lille, tæt team, der sikrer kontinuerlig produktion i vores plaststøberi?

Vedligehold og reparation med selvstændigt ansvar i opgaverne

Du bliver en del af Maskinvedligehold, hvor du indgår som reparatør på et af de 4 teams i støberiet på Kornmarken i Billund. Her er vi 48 kollegaer på forskellige skift, der udfører vedlighold, fejlfinding og reparationer. De første 3 måneder og efterfølgende løbende får du oplæring af erfarne kollegaer.

Vi har mere end 700 maskiner i støberiet, så du får et stort ansvar, da du sammen med kollegaer skal prioritere og tage de rigtige beslutninger, så vi opnår den optimale produktion. En vigtig opgave er også at sørge for en solid overlevering ved vagtskifte.

Dine overordnede arbejdsopgaver bliver:

- Mekanisk vedligehold og akutte udbedringer
- Elektrisk fejlfinding på topmoderne sprøjtestøbemaskiner og andet udstyr i plaststøberiet
- At udbedre fejl og sikre at produktionen kører

Du ved ikke nødvendigvis, hvad du skal vedligeholde på dagens vagt. Det er med til at gøre dine vagter forskellige og udfordrende. Du bliver en del af en virksomhed, hvor vi altid stræber efter at være nr. 1 inden for sikkerhed, vedligehold og kvalitet.
Du vil få masser af sparring od du får desuden mulighed for at videreuddanne dig.

Fordeling af tiden kan som udgangspunkt forventes at være, ca.:
- 80% til reparations- og vedligeholdelsesopgaver.
- 10% til koordinering, forbedring og udvikling.
- 10% til øvrige administrative opgaver

Stærk inden for el og hydraulik

Du er uddannet automatiktekniker, eller har en lignende faglig uddannelse, og har minimum 2 års erfaring med fejlfinding og reparation af produktionsudstyr. Det vil være en fordel at det er støberelateret. Samtidig er du stærk inden for områderne el og hydraulik, ligesom du ubesværet kan arbejde med IT.
Det er en fordel hvis du behersker engelsk på et let niveau, da du kan komme ud for at skulle kommunikere med vores udenlandske maskinleverandører i forbindelse med fejlfinding.
Som person er du beslutningsstærk og i stand til at prioritere, så du tager de rigtige beslutninger. Med en detektiv i maven går du til dine fejlfindingsopgaver med gejst.
Du har ordenssans og går struktureret til værks i dine opgaver. Du selvstændig og tør gå foran i dagligdagen og er opsat på at levere kvalitetsarbejde i en af Danmarks bedste vedligeholdsafdelinger.

Bringing it to Life

”Bliv en del af et team med et stærkt sammenhold og høj faglig viden, der er i stor udvikling samt få mulighed for at kunne gøre en stor forskel i vores produktion”, siger Percy Demediuk Steen Nielsen
Bliv en del af den globale LEGO Familie
I LEGO Koncernen skaber vi successer sammen, og du kan se frem til at blive en del af en global familie og et tæt fælleskab. Vi ser meget frem til at modtage og læse din ansøgning – brug venligst APPLY NOW-knappen til at ansøge, og husk at vedhæfte både din ansøgning og dit CV.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Manager, Percy Nielsen på
20 32 35 51.