Sådan gør du dit barns skærmtid til en positiv oplevelse

Sådan gør du børns tid foran skærmen til en positiv oplevelse

Børn og skærmtid.

Det er en af de ting, vi som forældre ihærdigt forsøger at finde en god balance i – men der er ikke nogen magisk guide til, hvordan det gøres bedst.

Og det er der en ganske simpel årsag til.

Vi er nødt til at huske på, at vi alle er forskellige, både som individer og familier. Så uanset om I hjemme hos jer har bestemt, at man ikke har mobilen fremme under maden, eller om I har fokus på at bruge mere tid udendørs, så afhænger det hele af, hvad der fungerer bedst for jer.

Alle familier og alle børn er – heldigvis – unikke.

Og i en verden, hvor vi er omgivet af skærme, er det ikke altid nemt at holde øje med tiden brugt foran dem – men der findes nogle ting, vi kan gøre for at fremelske nogle sundere onlinevaner derhjemme.

Som forældre bør vi være gode rollemodeller for vores børn, så vi har samlet nogle ting, der kan være gode at huske på, hvis du er bekymret for dit barns skærmtid.

Hvis du allerede gør nogle af disse ting, så er det her bare et klap på skulderen!

Vælg de rigtige digitale oplevelser

Internettet spiller i stigende grad en stor rolle i børns liv over hele verden. I takt med at vores små poder bliver ældre, findes der ikke ret mange vejledninger til den anbefalede skærmtid for børn – og de gode råd, der findes, kan ofte virke uklare eller modstridende.

En nylig rapport fra UNICEF med titlen "Growing up in a connected world" kigger på det at vokse op i en digital verden og forklarer, at målet ikke bør være at begrænse mængden af skærmtid, men hellere at forbedre kvaliteten af børns onlineoplevelser.

Det betyder ikke, at der ikke skal være nogen regler for skærmtid (for det bør der helt sikkert være). Det er stadig vigtigt at sætte grænser i hjemmet.

Men vi bør også fokusere på at gøre positive digitale oplevelser til en vigtig del af vores børns liv, så den tid, de bruger foran en skærm, så vidt muligt kan være med til at styrke deres udvikling.

Et godt eksempel på dette er LEGO® VIDIYO™ – en digital app, der opfordrer og inspirerer børn til at tænke ud af boksen og udforske deres kreativitet ved at lave deres egne musikvideoer.

Den slags oplevelser kan hjælpe børn med at udvikle en række kreative færdigheder, såsom problemløsning, at filme, instruere og producere en video og at danse og optræde til musik – og så giver det dem en platform, hvor de kan udtrykke sig kreativt og kombinere fordelene ved både fysisk og digital leg.

Appen giver dem mulighed for at færdes i et sikkert miljø med flere sikkerhedsforanstaltninger, såsom et forældredashboard, brugeranonymitet og tilladelser til deling.

Det er en sjov aktivitet, som hele familien nemt kan blive en del af (og videoen kan sagtens bare forblive på din mobil).

Lad os introducere børn for den rigtige slags onlineindhold ved at vælge berigende oplevelser i høj kvalitet.

Digitale værdier

Teknologi er en fantastisk ting, der blandt andet giver børn adgang til en masse online læringsmaterialer og til støtte og information – men også til nye og fordybende måder at have det sjovt på. Den digitale verden rummer meget værdi, og vi bør sætte pris på det og se det som en positiv del af vores børns livsstil.

At engagere sig i onlineoplevelser kan hjælpe børn med at:

- lære online

- udforske deres kreativitet

- lære at udtrykke sig selv

- føle, at de hører til

- holde kontakten med andre

- deltage i interaktive familieaktiviteter

UNICEF-rapporten fandt, at børn, der oftere deltager i onlineaktiviteter, også ofte har bedre digitale færdigheder sammenlignet med dem, der ikke deltager i mange onlineaktiviteter. Det betyder, at forældre bør understøtte børns internetforbrug frem for at forhindre det, ved at hjælpe dem med at finde nye og spændende ting at lave online, som både vil gøre det muligt for dem at lære og at udvikle sig.

Digitale oplevelser kan også være med til at skabe sjove stunder med familien, såsom at lave fantasifulde musikvideoer sammen med dine børn – gode minder, som I kan se tilbage på.

Det er selvfølgelig ikke helt risikofrit. Mange forældre er særligt bekymrede for, om deres børn er sikre online. Onlinesikkerhed og online trivsel er vigtige emner at tale om derhjemme, og hvis du ikke ved, hvor du skal starte, kan vores "Build and Talk"-aktiviteter – hvor I bygger modeller relateret til det, I taler om – måske hjælpe jer med at tackle disse emner på en afslappet, sjov og engagerende måde.

Der er ingen, der påstår, at det er nemt at være forældre i den digitale tidsalder, men hvis vi kan blive fortalere for en sund digital "kost", så gør vi det bedste, vi kan. Læs vores blog for at lære mere om, hvordan børn kan være sikre online.

Så hvordan skaber vi den rigtige balance?

Sæt pris på den tid, du bruger offline

Teknologi kan være rigtigt fedt, men sørg for, at dit barn også nyder tiden væk fra skærmen.

Det er vigtigt at huske på, at skærmtid aldrig bør erstatte fysiske aktiviteter eller udendørs leg.

Nogle gode eksempler på værdifulde og berigende aktiviteter, der kan være med til at fremme børns udvikling, er bl.a. at bygge med LEGO klodser sammen med familien, dyrke sport, tage ud i naturen, læse bøger eller cykle en tur med vennerne.

En rapport fra 2019 udarbejdet af den britiske sundhedsstyrelse fandt, at disse og mange andre faktorer bør prioteres højere end skærmtid, hvis børn skal have den bedste start på livet.

Lad os holde fast i den viden, når vi begynder at kigge på, hvordan digital skærmtid kan supplere vores børns daglige livsstil – uden at overtage helt.

Herunder finder du nogle tips til en sund digital "kost" ...

Hvis du ikke føler, at du har helt styr på din families skærmtid, er her nogle simple ting, du kan gøre ...

- Hjælp dine børn med at vælge nogle onlineoplevelser af høj kvalitet, som også er udfordrende eller kreative, og som fremmer børnenes udvikling og styrker deres færdigheder.

- Sørg for, at dine børn bevæger sig. Tilskynd dem til at bruge apps, der både stimulerer dem kreativt og opfordrer til fysisk bevægelse, så de kommer op af sofaen og i gang. De kan f.eks. lave en musikvideo derhjemme.

- Vær en god rollemodel. Undgå at tjekke din mobil, imens du har en samtale med dit barn. Sørg for at være til stede i samtalen.

- Bliv enige om nogle fælles grænser for skærmtid, og overvej at undgå brug af telefoner og tablets i soveværelset før sengetid.

- Organiser sjove aktiviteter med fokus på samvær med familien.

- Sørg for, at dit barn får nok og regelmæssigt søvn.

- Prioriter dit barns skolearbejde og lektier, før I tager skærme i brug.

- Lær barnet at være sikkert online, ved hjælp af vores vejledning og aktiviteter såsom "Build and Talk".

- Bliv enige om skærmfri zoner i hjemmet, såsom ved spisebordet.

I nutidens digitale verden kan børn få adgang til et helt nyt univers af sjove aktiviteter og muligheder på deres enheder. Lad os hjælpe dem med at skabe en god balance.

Prøv at bruge nogle af disse tips derhjemme, og se, hvordan det går ...

Hvis du vil have flere gode råd, kan du læse vores 10 bedste tips til onlinesikkerhed.

Held og lykke!