LEGO® Technic præsenterer: 42083 Bugatti Chiron

Det bliver supersmart at bygge biler med den nye LEGO® Technic 42083 Bugatti Chiron-model. Dette ultimative sportsvognsdesign triller ind i sortimentet 1. juni 2018.

Et uforligneligt partnerskab

Bugatti-sportsvogne og LEGO® klodser kan virke som to helt forskellige verdener, men de deler et fælles designmål: at være den allerbedste. Da muligheden for et samarbejde viste sig, arbejdede begge hold engageret og omhyggeligt for at skabe den ultimative model af en superbil: LEGO Technic 42083 Bugatti Chiron.

Det unikke Bugatti-look

Design, form og teknik er vigtige elementer i Bugattis DNA. Se det hele genskabt fra alle vinkler i denne models ydre i fransk racerblå, den buede signaturlinje, den smalle baglygte, det hesteskoformede frontgitter med logo og meget mere.

Motor og gearkasse

Fortolkningen af Bugatti Chirons W16-motor medførte, at designteamet måtte frembringe den hidtil mest avancerede LEGO Technic motor. Den har 16 cylindre – alle fuldt bevægelige takket være to krumtapaksler. Gearkassen er lige så kompleks med otte fuldt fungerende gear.

Den vigtige kombinationsproces

Højdepunktet for Bugatti, når de samler en Chiron? Monteringen af skalkonstruktionen på bilens bagende. Denne vigtige proces bliver efterlignet, når du bygger Technic udgaven af bilen og dermed får en Formel 1-agtig byggeoplevelse.

Fælge og dæk

Der måtte støbes to nye elementer for at gengive Bugatti Chirons hjul, som er testet under luftfartsforhold. For det første overlappende fælge, som skaber en lavprofil-illusion, og for det andet en skiveklods, der forbinder fælgene med chassiset. Firhjulstræk-funktionaliteten er et andet vigtigt punkt, der giver modellen avancerede køreegenskaber.

Sæder og interiør

Instrumentbrættet, speedometeret, den ikoniske midterlinje og rattet med flad bund er blot nogle af de indvendige detaljer, som udtrykker den luksus og det ægte håndværk, der indgår i den virkelige Bugatti Chiron. Bilens kurvede sæder er også realistisk genskabt via en række panel-, bjælke- og fliseelementer.