Hulk, Bruce Banner, fra LEGO® Marvel

Hulk

Denne populære Marvel Comics-figur optrådte for første gang i det første nummer af The Incredible Hulk i 1962. Efterfølgende medvirkede han i andre tegneserier, som f.eks. The Fantastic Four i 1963, og samme år var han med til at grundlægge Avengers-holdet af superhelte.

I 1970’erne gjorde en succesfuld tv-serie figuren endnu mere populær, også blandt folk, der ikke læste tegneserier. Dette førte til to storfilm, The Hulk (2003) og The Incredible Hulk (2008).
Efterfølgende har han også haft mindre roller i succesfulde film som f.eks. Iron Man 2, Thor: Ragnarok, The Avengers, Avengers: Infinity War og Avengers: Endgame.

Som en af de mest genkendelige Marvel-figurer er Hulk genstand for en bred vifte af legetøj og gaver, herunder LEGO® legesæt med Hulk-actionminifigurer.

Hulk – det ukontrollerbare grønne monster og videnskabsmanden Doktor Bruce Banner

Doktor Robert Bruce Banner er en stille, ydmyg og ret ufarlig fysiker. Men efter han blev udsat for en voldsom gammastråling, blev han forvandlet til Hulk – en ekstremt muskuløs gigant med grøn hud og ekstraordinær styrke.

Banner og Hulk eksisterer i den samme krop, og Hulk kommer kun frem, når Banner er udsat for et højt stressniveau. Når Banner bliver til Hulk, bruger han sin tilsyneladende ubegrænsede styrke til at smadre og ødelægge alt på sin vej.