VIP-medlemmer: Få dobbelt point fra 12.4. til 20.4.Til butikken

VIP-medlemmer: Få dobbelt point fra 12.4. til 20.4.Til butikken

Let’s Build Together artikelside

Tips til at hjælpe familier med at lege godt derhjemme

I disse ekstraordinære tider har børn brug for at lege mere end nogensinde. Børn lærer og udvikler sig gennem leg helt naturligt – og så bringer leg glade stunder til hele familien. Leg fremmer selvværd, kreativitet, følelsesmæssige kompetencer samt robusthed, hvilket er blevet stadig vigtigere i løbet af den sidste tid. Familier, der leger sammen, er gladere familier. Så i en tid med stor usikkerhed kan leg være det middel mod stress, vi alle har brug for.
Jessica Joelle Alexander, familieekspert og mor til to, deler et par tips, der kan hjælpe forældre med at lege godt i familien, uanset tid, plads eller legetøj
1. Sæt dig ind i en legende tankegang – at gøre leg til en del af familiens rutiner kan hjælpe forældre med at slippe bekymringer og pligter. Prøv så godt du kan at være til stede i nuet. Dermed forvandles blot 20 minutters legetid til 20 minutters kvalitetstid sammen.

2. Gør rutiner til en leg – rutiner hjælper børn med at føle sig trygge og sikre, fordi de ved, præcis hvad de kan forvente, og hvornår. Rutiner behøver dog ikke at være kedelige. I kan gøre rutiner til en leg ved, for eksempel, at marchere som soldater, når børnene skal i seng, synge sange, mens de klæder sig på eller lege "Kongens efterfølger", mens I børster tænder.

3. Udvid legepladsen – nu, hvor man måske har begrænset plads, kan man udvide legeområdet til også at omfatte den digitale verden. Børn er gode til problemfrit at gå fra fysisk leg til et digitalt lege- og spilleunivers. Børn kan bygge med LEGO klodser og derefter bringe dem til live i et virtuelt spil eller lave stop-motion-videoer sammen med dig. Det er alle gode måder at udvide legepladsen på og lade kreativiteten flyde.
4. Vær aktiv – det kan være svært at motivere til fysisk leg derhjemme, men det er vigtigere end nogensinde, da det forbrænder energi, giver humøret et boost og hjælper børn med at udvikle deres grovmotorik. Sæt gang i en dansekonkurrence eller en pudekamp, eller lav nogle udfordringer, der giver motion, og nyd at være aktiv sammen med dit barn.

5. Leg eller spil noget, I kan lide – leg er sjovere for alle, hvis både forældre og børn har det sjovt. Uanset om I spiller familiens yndlingsbrætspil, giver jer i kast med et nyt håndværk eller laver papirflyvere, er det meget lettere at fokusere og stresse af, når I nyder den aktivitet, I vælger.

6. Prøv at gøre de daglige pligter sjove – at udføre pligter i fællesskab kan være underholdende, bringe familien tættere sammen og ikke mindst lette hverdagen for forældrene. Prøv at gøre de daglige gøremål til en leg: Se, hvem der kan rydde hurtigst op på sit værelse, spil musik og syng med, mens I vasker op, eller forvandl borddækningen til en dans.
7. Digitale lege og spil kan hjælpe med at bringe familier sammen – onlinespil kan være sjovt og skabe en form for nærhed. Selv familier, der er adskilt, kan nemt holde kontakten ved at spille online multiplayer-spil, hvilket også kan hjælpe børn med at udvikle deres kommunikationsevner.

8. Hold det simpelt – børn behøver ikke masser af legetøj for at lege – de har en utrolig fantasi. De kan forvandle en forhindringsbane lavet af puder til en flugt fra krokodiller eller forestille sig, at en papkasse er et fantasihus, et skib eller en scene til et dukketeater.

9. Find legeaktiviteter, der gør det nemmere at slappe af – at lægge puslespil, bygge LEGO modeller, tegne eller endda bage kan være virkelig afslappende, da sådanne aktiviteter kan have en meditativ effekt og desuden hjælper hele familien med at nyde nuet.
10. Fokuser på samværet – uanset hvilken aktivitet, I laver sammen som familie, så prøv at undgå at rette for meget på dit barn. I en tid, hvor der opleves meget usikkerhed, handler leg om at have det sjovt, og børn lærer naturligt af deres fejl. Spørg, hvorfor de placerer klodsen, hvor de gør, eller om de tror, at dejen er æltet godt nok. Ved at støtte op om deres aktiviteter kan vi fremme robusthed og en vilje til vækst.

11. Vær opmærksom – mange familier oplever, at deres rutiner ændrer sig, hvilket kan gøre børn forvirrede og urolige – det er en helt normal reaktion på forstyrrende begivenheder. Ved at erkende det og være opmærksomme på alle familiemedlemmers humør og følelser kan vi bedre se og forstå, hvilken slags leg eller spil der passer bedst til hvilket tidspunkt.

#LetsBuildTogether

Søg på #LetsBuildTogether, eller besøg www.LEGO.com/letsbuildtogether, hvis du vil have mere inspiration og daglige byggeudfordringer.
Læs mere

Læring starter med leg i hjemmet.

Brug jeres tid sammen til at sætte gang i dit barns udvikling med disse sjove byggeaktiviteter fra LEGO Fonden. Lad os bygge sammen med #LetsBuildTogether og lære noget nyt hver dag.