Vi fejrer et halvt århundredes byggesjov med store klodser med LEGO® DUPLO®

2019 markerer 50-året for introduktionen af vores første store klods til små hænder, LEGO® DUPLO® (det må så have været i 1969) – samme år som den første mand gik på månen. Du må selv afgøre, hvilken begivenhed der har haft størst betydning for menneskeheden (men, kunne Apollo 11 måske skilles ad og ombygges til en racerbil?) – uanset hvad, er her nogle af højdepunkterne fra et halvt århundredes byggesjov med store klodser.
Vidste du, at navnet DUPLO stammer fra det latinske ord "duplex", som betyder dobbelt?

Behovet for at lege er naturens måde at hjælpe os med at forstå verden på. Gennem legen lærer vi, hvad det vil sige at høre til, at være elsket og føle glæde. Fra børn bliver født, og til de er fire år gamle, gennemgår de en omfattende neurologisk udvikling. Den hurtigste lærings- og udviklingsperiode, et menneske nogensinde vil opleve, sker i løbet af disse fire år, og til sidst er der blevet skabt en slags "drejebog" for, hvordan barnet bliver som voksen.

Det er derfor, at alle LEGO DUPLO produkter er omhyggeligt udviklet til at inspirere og hjælpe små børn med at opnå deres fulde potentiale gennem kreative, legende oplevelser, der er med til at forme deres fremtid.

Få mere at vide om små børn (pdf kun på engelsk)