Leg og lær med LEGO® DUPLO®

LEGO® DUPLO® kvalitetsprodukter giver børn i alderen 1½ til 5 år sjove og kreative legeoplevelser, der støtter børnenes læring og udvikling. DUPLO sættene i Mine første-serien (1½-3 år), Min DUPLO By (2-5 år) og DUPLO og yndlingsfigurer (2-5 år) giver børn en optimal byggeoplevelse, hvor de kan lege og lære samtidig. For børn handler leg om at have det sjovt, og sådan bør det også være. De forskellige typer LEGO DUPLO leg – byggeri, udforskning og rolleleg – underholder barnet, men lægger samtidig grundlaget for væsentlige milepæle i barnets udvikling. Det gælder bl.a.:

Motoriske færdigheder
Små børn er i konstant bevægelse, og de opnår dagligt nye motoriske færdigheder og udfører nye fysiske præstationer. De udvikler f.eks. deres hånd-øje-koordination ved at stable klodser fra DUPLO sæt i Mine første-serien eller træner deres fingerfærdighed ved at åbne en dør i et DUPLO By sæt, og på den måde finpudser de konstant deres fysiske evner og forbedrer deres motorik.

Sproglige færdigheder: Velkommen til en vidunderlig verden fuld af "hvad" og "hvorfor"! Børn er utroligt nysgerrige væsener, især i alderen fra 1 til 5 år, fordi de arbejder hårdt på at forstå verden omkring sig. Ved at fordybe sig i fantasifulde rollelege understøtter de deres sproglige udvikling og fremmer kreativiteten, især når de bruger deres nyvundne sprogkundskaber til at genkende en "gul" klods, eller udspiller sjove historier med Disney Juniors Mickey Mouse.

Kognitive færdigheder: Kognitive færdigheder læres gennem observation, interaktion og leg, og er med til at styrke vigtige kundskabsområder såsom årsag og virkning, problemløsning og beslutningstagning. Når børn stabler DUPLO klodser for at bygge et tårn (verdens højeste!) eller beslutter, hvilken bygning bulldozeren fra DUPLO By skal rive ned først, styrkes deres kognitive færdigheder og forståelse med hver ny beslutning.

Sociale færdigheder: Social interaktion starter fra det øjeblik, et barn fødes, og udvikler sig hastigt for hver dag. De mindeværdige øjeblikke, hvor du kigger dit barn dybt i øjnene, er vigtige for at danne de første bånd, og derfra videreudvikles de sociale færdigheder yderligere gennem leg. Når to førskolebørn deler DUPLO klodser fra Mine første-produkter, og når børnehavebørn samarbejder om utallige royale eventyr i en magisk verden med Disney Juniors Sofia den Førstes kongelige slot, videreudvikler de livsvarige sociale færdigheder såsom samarbejde, skiftes og vente på tur, empati og selvforståelse.

Følelsesmæssige færdigheder: Små børn kan gå fra tårer til grin i løbet af få sekunder, og det er et godt billede på deres følelsesmæssige udvikling. Det kan være forvirrende og skræmmende at udforske verden, men at fejre succesoplevelser og fremelske nye idéer i sikre omgivelser gennem leg giver børnene kontinuitet og tryghed. Når børn får lov til at udforske deres yndlingsfarver med DUPLO sæt i Mine første-serien eller gennemfører en svær byggeudfordring med DUPLO By, styrkes deres selvtillid.

"Det er en udfordring at få tid til at hygge og bygge – Create and Connect – som en familie i disse travle tider. Udviklende LEGO® DUPLO® legetøj er designet til at få mest muligt ud af leg, læring og nærhed, så familier virkelig kan udnytte de dyrebare øjeblikke, de har sammen. Vi samarbejder også med eksperter i børns udvikling, undervisere og forældre for at sikre, at alle LEGO DUPLO produkter rummer værdi, sikkerhed, alsidighed og masser af muligheder for kreativitet. Tak, fordi du giver os lov til at være en del af dit barns rejse!" !