LEGO Technic Racer-gokart 42048

LEGO® Technic Racer-gokart 42048 er en flot, smart, hurtig og farverig racer designet af Olav Krøigaard. Han ville gerne dele et par tips, tricks og designoplevelser fra bag kulisserne med jer her.

Det her må være en af de mest farverige racerbiler, vi har sendt på markedet i lang tid?
Jeg er ret sikker på, at det er den første lilla racerbil, vi har lavet. Jeg synes, at de orange og lilla farver er rigtig sjove. De lilla paneler er helt enestående for en Technic samler. Jeg tror, at folk vil kunne finde på en masse kreativt at bruge dem til i deres egne design. Bare i dette sæt bliver de brugt på meget forskellige måder i hovedmodellen og den alternative model – racerbilen. Når du ser et buet panel som dette, virker det logisk, at buen skal vende opad. Men Aurelien Rouffiange, vores franske designer, der har designet den alternative model, vendte den om og brugte den som trin på racerbilen. Det ændrer fuldstændig bilens fremtoning.

Er der andre nye elementer eller funktioner?
Ja, jeg tror, det her er en af de mest detaljerede små biler, vi har bygget. Den har absolut alt, hvad man kunne forvente af en racer-gokart i fuld størrelse: en detaljeret fungerende stempelmotor med en virkelighedstro racerbilsudstødning, benzintank, to fungerende gear og endda et oliefilter.

Og så har den metalpedaler, for hvad skal man bruge al mekanikken til, hvis man ikke kan sætte bilen i gear? 
Normalt har en racerbil en bremse og en gaspedal, så gearene i denne gokart er selvsynkroniserende.
Vi eksperimenterede meget med sædet for at forsøge at komme frem til en ny måde at bygge det på. Det giver modellen et frisk og smart look. Det var rigtig sjovt at lege med det, og det fik mig til at se på sæder på en helt ny måde.
Og så er der rattet. Vi bruger altid det lille rat til en bil på denne størrelse. Men på et af vores designermøder var der en dag én, der foreslog, at vi prøvede at bruge det store rat. Og når man kigger på gokarten nu, skal den da selvfølgelig have det store rat!

Så mit råd til alle racerbilsbyggere er, at hvis du ikke har det helt rigtige element, du gerne vil bruge, så prøv bare noget andet! Det bliver måske endda endnu bedre.

Den trykte byggevejledning til begge modeller følger som altid med sættet, og hvis du vil prøve appen LEGO® Building Instructions, kan du se alle de forskellige byggetrin og stempelfunktionerne i 3D, mens du bygger sættet. 

Hav det sjovt med at bygge og køre løb, og del dine kreative modeller i galleriet!