Nye Technic byggeelementer i 2014

Jeppe fortæller om de nye elementer, vi har designet til 2014-modellerne.

Når vi planlægger designet af de kommende modeller, vil vi gerne anvende vores kernekoncepter: autenticitet, funktionalitet og udfordring. Af samme grund har vi skabt fire nye elementdesign til at understøtte vores solide, autentiske modeller endnu bedre.

Her kommer et udpluk af de nye cool tilføjelser til Technic familien.

Mellemstore lastbildæk

Nye dæk stod højt oppe på årets ønskeliste. Vi har arbejdet et stykke tid på nogle lastbildæk, der ville give de mellemstore lastbiler et mere autentisk udseende. Jeg synes, vi har fundet det perfekte design, som du kan se i modellerne 42024 Containerlastbil og 42022 Hotrod-bil. Tidligere brugte vi dæk som dem, du kan se på modellen 42008 Servicevogn (Ø 42,2 × 22) til modeller i denne størrelse. De nye er lidt større (Ø 49,5 × 22), og mønsteret er en nedskaleret version af de største lastbildæk (Ø 62,4 × 29).

3 × 11-plade

Den nye 3 × 11-plade er en oplagt tilføjelse til enhver Technic samling. Den er egentlig bare en mindre udgave af 5 × 11-pladen, som vi brugte til modellen Servicevogn (42008). Pladen giver stabilitet til små, lukkede eller solide overflader, hvor man ellers ville bruge tre 11-bjælker. Den glatte overflade er perfekt til motiver. I denne sæson har vi brugt dem til højderor, krængeror og elevatorer på modellen Fragtfly (42025). I teorien kunne vi have brugt bjælker til de dele, men pladen her gav fragtflyet et mere ensartet udseende. Jeg tror, det bliver en ny klassiker!

Bedre styring og affjedring i mellemstore modeller

Vi har designet et nyt system, der gør det supernemt at få den stærke, kompakte styring og affjedring, man typisk gerne vil have i små og mellemstore biler. Vi har indført en ny styrearm, og lejeelementet er en enkeltmoduls-"bjælke" med tre kuglelejer. Den er så sej, at vi kørte den helt ud og brugte den i modellen Snescooter (42021), bare for at give et eksempel på mulighederne med systemet. Test det selv med et par kollisionsforsøg derhjemme!