Motorcyklernes historie

Hvilken Technic motorcykel kan du bedst lide? Designer Uwe Wabra afslører sin egen lille hitparade.

LEGO Technic Motorcykel med sidevogn

70'erne

Technic motorcykler har eksisteret næsten lige så længe som LEGO Technic. Jeg har en svaghed for "førstegangssæt", så selvfølgelig elsker jeg den allerførste Technic motorcykel. 857 Motorcykel med sidevogn kom på markedet i Europa i 1979. Det var en ret avanceret byggemodel med en kombination af Technic elementer uden knopper og System klodser med knopper. Den blev en kæmpe succes, så i 1980 blev den også udgivet i USA (som sæt 8857).

LEGO Technic Motorcykel

80'erne

Det kan være svært at tro, men den eneste motorcykel, der kom fra Technic i 80'erne, var 1924-1 Motorcykel! Den virker meget elementær, men der er masser af detaljer for en model i denne størrelse, og den bør nævnes i vores historiebog!

LEGO Technic Specialmotorcykel
LEGO Technic Chopper

90'erne

Motorcyklerne vendte stærkt tilbage i 90'erne. De fleste sæt var stadig en kombination af Technic og System elementer, men jeg tror, at den første "rene" Technic motorcykel var 8208 Specialmotorcykel fra 1998. 8417 Chopper blev udgivet samme år, og den er stadig en af mine yndligsmodeller. Den er meget futuristisk!

LEGO Technic Motocrosscykel
LEGO Technic Street Bike

00'erne

Må jeg vælge to fra denne periode? Jeg var med på 8420 Street Bike fra 2005, og den er jeg stadig stolt af. Men 8291 Motocrosscykel fra 2008 er jeg også meget glad for. Begge har et meget autentisk udseende, og farverne er bare racerfarver! Og det design af styring og affjedring, som vi lancerede til disse modeller, var banebrydende for Technic motorcykler.

LEGO Technic Exo Force Bike
LEGO Technic Nitro Stunt Bike
LEGO Technic Extreme Power Bike
LEGO Technic Hot Blaster Bike

Vent – må jeg vælge nogle flere? Der var også disse mini-pullback-racermotorcykler: 8354 Exo Force Bike, 8355 Hot Blaster Bike, 8370 Nitro Stunt Bike og 8371 Extreme Power Bike. Det kan være noget af en udfordring at bruge pullback-funktion i en motorcykel, men disse motorcykler er små, og chassiset understøtter de brede dæk, så de kan sagtens holde sig opretstående, og man kan faktisk få dem op i ret høj fart!

10'erne

Vores motorcykler er ved at blive voksne. Nu har vi nogen rigtig store, seje modeller! På modellen 8051 Motorcykel fra 2010, 42007 Motocrosscykel fra 2014 og dette års 42036 Motorcykel har vi tilføjet nye dæk, nye farver, nye paneler og endnu bedre affjedring og styring. I år har vi desuden lavet en digital byggevejledning til 42036, som forhåbentlig gør byggeoplevelsen endnu sjovere.

 

Jeg kan ikke sige noget om, hvad der sker i vores familie af motorcykler i fremtiden, men vi tænker altid på nye måder at bygge dem og lege med dem på. Men jeg lover, at I ikke bliver skuffede!