Historien om LEGO Technic Superbiler

Er du lige så begejstret for den nye LEGO® Technic Porsche 911 GT3 RS, som vi er? Har du set, ejet eller bygget andre fantastiske superbiler før? Uanset om du er ny inden for LEGO Technic eller har alle de gamle sæt hjemme på hylden, opfordrer vi dig til at tage et kig på nogle af vores fantastiske superbiler gennem årene. Her er vores designeres top 6 helt tilbage fra 1977 og til nu.

1970'erne
Model: 853 Bilchassis
År: 1977
Hvad var specielt: Selv om det ikke er en superbil i sig selv, var det det første LEGO Technic bilchassis, som man kunne bygge om til stort set lige den bil, man kunne tænke sig – inspireret af det virkelige liv eller ens eget design. Kombinationen af almindelige LEGO elementer og Technic elementer gjorde den let at bygge videre på. Den havde de grundlæggende bilfunktioner: styring, en fircylindret motor med bevægelige stempler, en totrinsgearkasse og flytbare sæder. En god måde at lære om mekanikken bag opbygningen af en bil på!
1980'erne
Model: 8865 Testbil
År: 1988
Hvad var specielt: I 1988 var dette den hidtil største LEGO Technic bil – med 900 elementer i æsken. Nye og mere avancerede funktioner havde fundet vej til samlebåndet, såsom affjedring for og bag og alles 80'er-favorit: vippeforlygter! Nogle af os håber stadig på, de bliver moderne igen ...
1990'erne
90'erne var et sjovt årti for vores superbiler, så vi blev nødt til at vælge to!
Model: 8880 Superbil  
År: 1994
Hvad var specielt: Alle var enige om, at 8880-modellen var nødt til at være med her. Størrelsen alene gør den til en af de helt store byggeudfordringer med hele 1343 elementer.

Funktioner, der var med til at gøre den til en fan-favorit – og sikre superbilen en plads i vores top 6 – omfatter
-       En firtrinsgearkasse
-       V8-motor
-       En unik gearstang og gearplade for let gearskifte
-       Firhjulstræk med tre differentialer
-       Firhjulsstyring
-       Uafhængig affjedring
-       Den alternative model, en Formel 1-bil, gjorde det næsten alt for svært at vælge, hvilken bil man skulle bygge!

Model: 8448 Supercar 
År: 1999
Hvad var specielt: Dette var en ægte LEGO Technic superbil. Den var ikke baseret på en virkelig bil, men skabt som en unik designerbil med alt, hvad dertil hører. Æskens design, interiøret og præsentationen af elementerne var speciallavet til denne model, som var beregnet som et samlerobjekt.

Bilen kunne bygges enten som en cabriolet eller som en version med mågevingedøre. Den kunne opgraderes med en motor, og bagsiden af æsken viste eksklusive skitser fra designprocessen bag kulisserne.

00'erne
Model: 8653 Enzo Ferrari 1:10
År: 2005
Hvad var specielt:  Det første af vores "virkelige" superbiler var 8653 Enzo Ferrari 1:10. Uwe Wabra, som designede Porsche 911 GT3 RS, var den ledende designer på modellen. Målt på antallet af elementer har denne model superbilsrekorden for dette årti med 1360 elementer. Det var godt nok en Racers model, men den blev bygget af en Technic designer med LEGO Technic elementer, så derfor har den fundet vej til vores top 6. Funktioner som f. eks. V12-stempelmotoren og døråbningsmekanismen (vha. luftspjæld) er virkelig sjove at bygge og lege med.
2010'erne
Model: 8070 Superbil
År: 2011
Hvad var specielt:  Den første af vores superbiler, der omfattede Power Functions batteriboks og motor. Den røde signaturfarve for superbilerne, kurverne og det detaljerede eksteriør gjorde den til en sjov model at bygge og vise frem – og en stor udfordring at designe. Den inspirerede os til fortsat at afprøve nye former, funktioner og – ikke mindst – farver til de biler, vi laver. Såvel superbiler som mellemstore og små biler.

Hver eneste af disse superbiler har været nogens favorit. Men hvis du nogensinde har prøvet at bygge din egen bil, ved du, at det er det allersjoveste!

Hvordan ser din drømmesuperbil ud? Hvilke(n) farve(r) skulle den have? Hvilke funktioner skulle den have? Byg eller tegn din perfekte bil, og del den med os i galleriet!