Historien om helikoptere

42052 LEGO® Technic Helikopter til tung last er en af de største helikoptere, vi indtil videre har designet. Men hvad er vores designeres top-5 blandt helikoptere? Find ud af det her!

Denne gang i vores "Historien om"-serien flyver vi op og kigger på vores yndlings-HELIKOPTERE siden tidernes begyndelse (eller i hvert fald, siden vi begyndte at lave LEGO® Technic helikoptere). 42052 Helikopter til tung last er den nyeste og en af de største helikoptere, vi har designet. Her er et kig på dens familiealbum:

1970'erne
Model: 852 Helikopter
År: 1977
Hvad var specielt: Den første og eneste helikopter, der blev lavet i 1970'erne. To gange, faktisk – første gang i 1977 og igen i 1978 som 954 Helikopter. På grund af dens størrelse (40 cm lang), den synkroniserede rotorfunktion mellem hoved- og halerotor og rotorens vippefunktion er den et populært medlem af Technic familien den dag i dag. 
Den alternative model var et dobbeltdækkerfly.

Den blev designet af Jan Ryaa, som rent faktisk stadig udøver sin design- og byggemagi for LEGO Koncernen.

1980'erne
Model: 8640 Polarhelikopter
År: 1986
Hvad var specielt: Som en del af det polartema, som også omfattede 8620 Snescooter, 8660 Polarredningsenhed og 8680 Polarredningsbase, var polarhelikopteren et af de mest populære sæt i 1986. Der er plads til, at en Technic actionfigur, der kan bygges, kan flyve af sted på seje (og kolde) missioner – alene eller kombineret med de øvrige sæt.

Den alternative model var en propeldrevet slæde. Så vidt vi ved, har vi ikke haft det i vores sortiment hverken før eller siden dengang.
Modellen var designet af Ole Vestergaard Poulsen og Jan Ryaa.

1990'erne
Model: 8856 Redningshelikopter med Flex System 
År: 1991
Hvad var specielt: Uden tvivl den mest detaljerede og funktionsfyldte helikopter, vi havde lavet indtil da. Roterende hoved- og halerotorer, et joystick, der kan vippe hovedrotorerne, mens de roterer, og så den udtrækkelige kranarm med spil, der kan sænkes og give masser af actionfyldt leg. Den er stadig en af vores yndlingsmodeller i dag.


Model: 8485 Kontrolcenter II
År: 1995
Hvad var specielt: Vi springer over 00'erne for at give plads til en anden fantastisk helikopter fra 90'erne. Den er virkelig sjov! Kontrolcenteret er drevet af et 9 V-batteri og kan programmere helikopterens bevægelser. Den er monteret på en styrearm, der kan hæves og simulere start og landing. Med sine tre motorer er den virkelig sjov at lege med!

2010'erne
Model: 9396 Helikopter
År: 2012
Hvad var specielt: Har stadig rekorden for Technic helikopterelementer med 1056 klodser. Det var den første helikopter, der kunne opgraderes med Power Functions (selvom det ikke fulgte med i købet). Ud over de drejelige rotorer kan landingsstellet løftes, dørene kan skubbes til side, lastrampen bagtil kan åbnes, og spillet kan sænkes. 
Designet af Markus Kossmann. 

Har du nogensinde designet din egen Technic helikopter? Eller ombygget et af disse sæt? Vis os det i galleriet.