De digitale byggevejledninger er et hit – nu kommer en opdatering.

Hvad enten det er første gang, du skal prøve LEGO Technic, eller du er en erfaren bygger, så ved du sikkert, at byggeteknikken er lidt mere kompleks sammenlignet med almindelige LEGO klodser. Og vi arbejder hårdt på byggevejledningen til hvert enkelt sæt, så du kan få en sjov byggeoplevelse med alle de forskellige Technic elementer og funktioner.

Den første LEGO Digital Byggevejledning-app til tablets til 42022 Hotrod-bil var et kæmpe hit i 2014. Vi håbede på, at zoom-funktionen, de interaktive 3D-funktioner og animationerne ville gøre byggeoplevelsen lidt sjovere, mere praktisk og mere overskuelig. Den respons, vi fik fra jer – fra hele verden – bekræftede dette. Mange tak for det! Det er altid skønt at høre fra jer, og beskeden er helt klar: I vil have FLERE MODELLER!

Der er ikke noget, vi hellere ville end at give jer digitale byggevejledninger til ALLE vores modeller, her og nu. Men vi vil også gerne sikre os, at I altid får den optimale kvalitet, så vi tager tingene ét skridt ad gangen, så vi kan lære af jeres erfaringer som brugere og finde de bedst mulige tekniske løsninger undervejs. Vi vil gerne have, at hver vejledning indeholder:

  • 3D-animationer og afspilning
  • Zoom
  • Elementdetaljer i fuld størrelse
  • Elementoversigt
  • Gennemsigtig visning (Ghost View) af modellen, så man kan se, hvilken del af modellen man er i gang med at bygge
  • …Og en video, der viser, hvordan den digitale vejledning skal bruges

Til denne opdatering af appen har vi valgt vejledningen til hovedmodellen og den alternative model for fire yderligere modeller:

  • 42031 Personlift
  • 42032 Læssevogn med larvefødder
  • 42035 Minetruck
  • 42036 Motorcykel

I skrivende stund arbejder vores bedste eksperter på endnu flere digitale vejledninger. I mellemtiden håber vi, at I hygger jer med at bygge de modeller, der findes indtil videre. Og selvfølgelig sælges alle modeller stadig med fysisk byggevejledning i æsken.

Du kan downloade alle vejledningerne i én app. Hvis du allerede har appen med vejledning til 42022, skal du blot installere opdateringen. (Husk at spørge dine forældre om lov først).

Nå-ja, og husk at se konkurrencen i forbindelse med de digitale byggevejledninger – "Byg nu ... digitalt!" Du kan  læse alt om konkurrencen her.