42031: En sej lille personlift

En lille model med monsterstore elementer

Dette års 42031 Personlift er en af vores foretrukne små monstermodeller. Designer Olav Krøigaard fortæller om den på bloggen.

Den er så detaljeret! Hvordan får I plads til så mange detaljer i en model af denne størrelse?

Vi har Technic elementer i alle størrelser. På den måde kan vi skabe realistiske detaljer og funktioner i modeller af alle størrelser, store som små. Personliften bygges af 155 elementer! Men man skal ikke skue hunden på hårene – den har en fungerende kranarm og en kurv med plads til en travl arbejdsmand. Kranarm og kurv kan også hæves, sænkes og drejes. Lastbilen har fire advarselsblink, robuste hjul og to sæder i førerhuset – alt sammen som en klassisk personlift i virkelighedens verden.

Hvordan er den at bygge og lege med?

Det er den perfekte model, hvis man gerne vil stifte bekendtskab med Technic, men ikke helt ved, hvor man skal starte. Ligesom med vores store modeller skal den bygges i etaper – chassis, lad, kranarm med kurv og førerhus. Måske ikke lige i den rækkefølge, men det er i hvert fald idéen. Så samler man de forskellige dele, og de trin har vi prøvet at gøre så nemme som muligt.

 

 

Det samme gælder for den alternative model, den futuristisk udseende kranvogn.

Begge modeller er rigtig sjove at lege med. Man kan bruge personlift til – tjah, at løfte en person op! Så kan bygningsarbejderen udføre alle nødvendige opgaver højt til vejrs.

Kranvognen har en sej kranfunktion, og trækgaflen kan hæves og sænkes. Med denne model er man helt klar til alle vejhjælpsopgaver.

Er der tilføjet nye elementer eller farver i personliften?

Vi har tilføjet et sort monster-vinkelelement i førerhuset på hovedmodellen. På kranvognen fungerer det som krogen.

Et hvad-for-noget-element?

Hi-hi! Et monster-vinkelelement. Det er bare noget, vi kalder det i Technic teamet. Det er et element, som blev brugt i nogle af LEGO Monster Fighters sættene i grå udgave. Vi har mange – rigtig mange! – elementer. Nogle gange giver vi dem kælenavne. Det er lettere end at huske deres kodenumre.

Har du lige fået 42031 Personlift? Hvis du gerne vil tjekke funktionerne, mens du bygger, kan du downloade appen med digitale byggevejledninger her. (Husk at spørge dine forældre om lov først).