Se videoen: Byg oprørernes flåde, og bekæmp Imperiet!

Blå eskadrilles missioner

Oprørsalliancens blå eskadrille, under personlig ledelse af general Antoc Merrick, er en nyoprettet blandet fightereskadrille på den hemmelige oprørsbase på Yavin 4. Den U-wing Fighter, der bruges af blå eskadrille, er et kraftfuldt transportkampskib, som er beregnet til at flyve tropper i kamp bag fjendens linjer. Det er ikke nemt at lære styregrejet i en helt ny type skib at kende, men heltene i blå eskadrille har vist sig at være opgaven værdig.

Blå eskadrilles fartøj
Tilgængelige fra februar

Gylden eskadrilles missioner

Gylden eskadrille ledes af den garvede kommandør Jon "Dutch" Vander og består af oprørspiloter, der er trænet i at flyve Y-wing Starfighteren, et robust skib, som er bygget til at skyde sig igennem modstandernes forsvar, kaste protonbomber på vigtige Imperie-mål og derefter skyde sig vej ud igen. Præcis som de fightere, de flyver, er gylden eskadrilles piloter hårdføre, stædige og fast besluttede på altid at gennemføre deres missioner, uanset oddsene eller de forhindringer, de møder.

Gylden eskadrilles fartøj
Tilgængelig fra marts

Grøn eskadrilles missioner

Oprørsalliancens piloter i grøn eskadrille har hurtige reflekser og er trænet i at flyve mange forskellige starfightere, lige fra X-wings til Y-wings. Lige nu er de blevet sat i cockpittet på A-wing Fighteren, et ultrahurtigt kampskib, der kan flyve endnu hurtigere end Imperiets hurtigste skibe. Denne eskadrilles fleksibilitet og træning har givet dem en fordel i mange kampe, og de slår sig ofte sammen med blå eskadrille for at gennemføre lynhurtige koordinerede angreb på Imperiets skibe og baser.

Grøn eskadrilles fartøj
Tilgængelige fra april

Rød eskadrilles missioner

Rød eskadrille er en af oprørsalliancens mest hyldede og kamptrænede starfightereskadriller, og de er anerkendt for deres mange succesfulde missioner mod Imperiet i stjernesystemer over hele galaksen. Rød eskadrille er sammensat af de bedste af de bedste piloter fra eskadriller som Tierfons gule esser og afhoppere fra Imperiets eliteskole Skystrike-akademiet, og den har specialiseret sig i at flyve den berømte X-wing Fighter. Selvom eskadrillen ikke har nogen fast base, holder den i øjeblikket til på oprørsalliancens skjulte hangar på Yavin 4.

Rød eskadrilles fartøj