Opsummering af sæson

  • TIDSBRØDRENE

    Kort efter Mindedagen for de døde venter Mester Wu på, at hans gamle fjende Acronix skal dukke op og afslutte den kamp, de startede for 40 år siden. Men Wu skulle aldrig have givet sig i kast med en så mægtig modstander alene. Acronix rammer Wu med tidsslaget, så han pludselig ældes hurtigt! Acronix undslipper og bliver forenet med sin tvillingebror Krux, som de sidste 40 år har levet forklædt som den elskelige Dr. Sander Saunders. Krux har i den periode fremavlet en ny skællet fjende: Vermillion-krigerne. Vermillion-krigerne angriber NINJAGO City og bortfører Cyrus Borg. Nu har ninjaerne ikke alene en ny fjende, der kommer også problemer mod dem fra alle retninger. Kai har fundet sin fars gamle smedestempel på en Vermillion-hjelm og frygter, at hans forsvundne forældre var forrædere. Wu er blevet bortført, men den midlertidige mester under uddannelse, Lloyd, kæmper for at lede ninjaerne i deres mesters fravær. Nya prøver at finde ud af, hvem der stjal hendes Samurai X-dragt. Og værst af alt: De mægtige tidsklinger begynder at dukke op fra tidshvirvlen overalt i NINJAGO verdenen. Hvis Krux og Acronix kan få fat i alle fire, vil de herske over hele verden! Ninjaerne tager til Krux og Acronix' hemmelige tilholdssted i sumpområdet, og mens Jay, Cole, Lloyd og Zane arbejder på at redde Cyrus Borg, finder Kai og Nya deres forældre. Kai og Nya er lettede over at finde ud af, at deres forældre slet ikke er forrædere – de har faktisk været holdt fanget af Krux i alle disse år. De bliver dog opdaget af Krux og Acronix, som tvinger Kai og Nya til at hente den sidste tidsklinge – tilbage-tidsklingen! Kun ved at kombinere deres elementkræfter kan Kai og Nya hente klingen fra dens farlige hvilested i det Kogende hav. Nu hvor Krux og Acronix har alle fire tidsklinger, er de i stand til at drive den tidsmaskine, som de tvang Cyrus Borg til at bygge. De rejser tilbage i tiden sammen med deres Vermillion-krigere for at ændre NINJAGO verdenens historie! Men Kai, Nya og Wu følger efter tidsbrødrene. Vores helte redder fortiden (og fremtiden), men da de vender tilbage til nutiden, ofrer Wu – som nu er blevet yngre igen – sig selv for at redde Kai og Nyas far. Ja, NINJAGO verdenen er igen blevet sikker, men ninjaerne opdager, at Wu aldrig kom ud af tidshvirvelstrømmen. Hvor er Wu …?