• SÆSON TRE

    Rebooted

Opsummering af sæson

  • REBOOTED

    jun 1. 2016

    Sejren i den endelige kamp mellem den gyldne ninja og OverLord har betydet en ny fredelig æra og en teknologisk renæssance. NINJAGO City er blevet forvandlet til et futuristisk vidunder, og alt er nu fuldstændigt indbyrdes forbundet. Velkommen til New NINJAGO City. Der er meget lidt brug for ninjaernes heltemod, og de er blevet lærere på Wus skole. Men fred er en illusion … ved en skoleudflugt til Cyrus Borgs utrolige Borg-tårn under ninjaernes ledelse, opdager vores helte, at OverLord har overlevet i digital form i Borgs virtuelle digivers. Hans plan er at undslippe digiverset ved hjælp af Lloyds gyldne kraft og erobre verden som den store ødelægger, der er blevet spået om: "den gyldne mester". Ved hjælp af Borg, som han kontrollerer via tankestyring, og en hær af nindroider, er Digital OverLord farligere end nogensinde. Da Wu opdager dette, lader han sig tage til fange, så ninjaerne kan undslippe med teknoklingerne, der er de eneste våben, som kan genstarte systemet og eliminere Digital OverLord. I mellemtiden har Zane mødt Pixal, Borgs androide assistent, som bliver en vigtig ven og allieret for ham. Det lykkes ninjaerne at ødelægge stormfarmen, der leverer strøm til nindroiderne, men Pythor vender tilbage og allierer sig med Digital OverLord. Ved hjælp af elektriske Cobrai, han har stjålet fra akvariet, genopliver Pythor nindroiderne. Lloyd tages til fange, og noget af hans kraft tages for at hjælpe Digital OverLord med hans planer. Heltene drager ind i digiverset for at redde Lloyd og Wu og udslette ondskaben for altid. Det lykkes dem at genstarte systemet ved hjælp af teknoklingerne, men det er for sent. OverLord er undsluppet til den fysiske verden. For at forhindre OverLord i at blive den gyldne mester, opgiver Lloyd sin gyldne kraft. Ninjaerne drager ud i rummet for at standse nindroidernes forsøg på at få fat i megavåbnet, der er resterne af de fire gyldne våben, men det mislykkes. Da de kommer hjem, opdager de, at OverLord er blevet den gyldne mester og er i gang med et angreb på New NINJAGO City. Da alle deres bestræbelser på at stoppe ham slår fejl, ofrer Zane sig selv for at standse skurken én gang for alle.