JAY

Jay kunne godt tænke sig, at situationen med Nya var anderledes, så han fremsætter nogle tankeløse ønsker, som forårsager en masse smerte. Da han ser, at hans egne ønsker ikke passer med teamets behov, nægter han at komme med sit sidste ønske og kan dermed befri de andre fra djinn-sværdet. Det er først, da Nya er ved at dø, at han ønsker, at Tyrahns tepotte aldrig var blevet fundet. Verden bliver nulstillet, så tepotten er forsvundet, og alt, hvad der er sket, siden Nadakhan dukkede op igen, bliver slettet fra historien. Kun Jay og Nya kan huske noget.