#fff218

Zombiepirat

"Yo-ho-ho og en hel tønde hjerner!"

Zombiepiraten var træt af at se alle disse unge pirat-opkomlinge lave rod i sagerne, så han er vendt tilbage for at vise dem, hvordan tingene blev gjort i de gode, gamle dage. Ikke overraskende for en flere århundreder gammel søulk er han lidt gammeldags. Han foretrækker stadig at efterlade sine fanger på øde øer i stedet for at lade dem gå planken ud, og han plyndrer kun guld, ikke nymodens skatte som silke og krydderier.

Eftersom han er zombie, går han ikke meget op i personlig hygiejne. Hans klo er rusten, hans kaptajnsjakke falder fra hinanden, og hans træben er slemt angrebet af termitter. Og ingen ved helt, om det er et skæg eller bare en utroligt imponerende samling mos og lav, han har på hagen. Det positive er, at han ikke lugter meget værre end de fleste pirater, og hvis han falder i vandet, er det mere sandsynligt, at han bider hajerne end omvendt!