#fff218

Ulvefyr

"Jeg er stadig okay!"

Ulvefyren er ikke helt sikker på, hvad der foregår. Det ene øjeblik fældede han træer, som han plejede, det næste var han blevet til en behåret, savlende varulv. Det eneste, han kunne huske derimellem, var noget med at løbe omkring i skoven og hyle ad månen.

Verden virker helt anderledes nu, hvor han er en ulvefyr. Alting dufter utrolig spændende, især træer og brandhaner. Hans hørelse er også blevet meget bedre. Men han kan ikke finde sin yndlingskasket nogen steder, og han har hele tiden en ubændig lyst til hundekiks. Eller måske en lækker, rå bøf ... det lyder også godt!