#fff218

Tjener

"Godaften. Må jeg anbefale denne fine grønne plastflaske med et billede af vindruer på?"

Tjeneren er indbegrebet af balance, manerer og rank holdning. Han er altid tålmodig og høflig, og han ved altid præcis, hvilken drikkevare han skal servere til de kyllingelår, pølser eller pizzaer, hans kunder bestiller … det kan selvfølgelig være, fordi han kun har én flaske, som han serverer hver gang.

Der er kun én ting, som kan forstyrre den rolige og afslappede tjeners sindsro, og det er uvante lyde. Et banalt hik i den anden ende af lokalet er nok til at forskrække ham, og engang var der en person, som nøs, så han næsten tabte sin bakke. Og du har slet ikke lyst til at vide, hvad der sker, hvis nogen i nærheden bøvser!