#fff218

Tosset heks

"Ved alle klodser i stabler, giv mig vorter og vabler! Hi-hi-hi-hi!"

Den tossede heks forsøger at være den perfekte heks, som man læser om i eventyr, men livet som eventyrheks er noget sværere, end det ser ud i bøgerne. Hun har brugt uger på at bage og bygge sit pandekagehus, men det bliver helt blødt, når det regner, og fluemonsteret bliver ved med at tage småbidder af kanterne. Hun har heller ikke let ved at flyve på et kosteskaft – hun bliver hurtigt luftsyg, så hun konstant ser grøn ud i hovedet.

Og hvad angår følgesvenden til en traditionel heks, så er det helt galt! Hendes sorte kat nægter konsekvent at bringe uheld over nogen og tilbringer i stedet sin tid med at dase i solen, ignorere hende, når hun kalder på ham, og mjave højlydt, hvis hans mad bliver fem minutter forsinket. Med alle disse udfordringer er der ikke noget at sige til, at den tossede heks kagler lidt!