#fff218

Rumskurk

Er du en rumskurk? Tag en quiz på Minifigurer quiz-siden!

"Der er ingen skurkestreger som rumskurkestreger!" Som medlem af en skummel kriminel organisation, der er frygtet overalt i de syv galakser, ved rumskurken alt om at være intergalaktisk skurk. Han kan kortslutte en rakets neutronmotor i vægtløs tilstand, smelte gennem massivt plasmodisk hyperstål med sin nova-strålepistol, og han kan snige sig forbi en FuturonCorp sikkerhedsrobot på under 3,6 quarkoider, og det endda med bind for øjnene.

Men det er selvfølgelig ikke nemt at være rumskurk på fuldtid. I løbet af lysårene har rumskurken mistet et øje under en rumduel over Spyrius IV, forlagt et ben i insektoidernes meteorminer, og han tror nok, at hans højre arm er et sted på den anden side af et sort hul. Men han ville ikke skifte arbejde, om han så fik alle kvasarrubinerne i M-Tron-stjernetågen ... hvilket sjovt nok er det næste, han har tænkt sig at stjæle!