#fff218

Romersk soldat

"Jeg vil marchere hvor som helst, bekæmpe hvem som helst og bygge hvad som helst, jeg bliver befalet til!"

Siden han første gang blev samlet, har den romerske soldat fulgt sine ordrer uden et øjebliks tøven. Bare fortæl ham, hvad han skal gøre, og han udfører straks din befaling, og han opfatter alle opgaver som lige vigtige, uanset hvor svære (eller fjollede!) de er.

Det udnytter de andre minifigurer nogle gange, så man kan sagtens finde den romerske soldat i fuld gang med at vaske op, gå ture med kæledyr og bygge akvædukter overalt i byen, bare fordi andre ikke gad gøre deres arbejde. Men han har ikke noget imod det ekstra arbejde – ifølge ham er det, hvad man har romerske soldater til!