#fff218

Plantemonster

"Namme-namme-nam."

Har du nogensinde mødt en halvintelligent omvandrende plante? Det er der en meget skræmt minifigur, som oplevede for nylig! Plantemonsteret var engang stueplante hos monstervidenskabsmanden, indtil den fjollede gale videnskabsmand ved et uheld gav den for meget af sin eksperimentelle supergødning, så denne planterædsel begyndte at udvikle arme, ben, tornede fangarme og en glubende appetit.

Nu lurer plantemonsteret i haver, bag buske eller andre grønne steder, hvor den venter tålmodigt for derefter at springe frem og sluge forbipasserende i én mundfuld, mens dens bladfyldte mund smasker fornøjeligt. Sjovt nok er den faktisk ikke en kødædende art (selvom den tilsyneladende ikke ved det selv), og så længe den får masser af sollys og bliver vandet jævnligt, spytter den blot sine ofre ud igen efter en dag eller to – de lugter lidt af salat og har en meget underlig historie at fortælle!