#fff218

Piratkaptajn

"Ahrr! Ved I landkrabber ikke, hvem jeg er? Hvis ikke, har I så et bette forslag?"

En rigtig pirat er en nådesløs, ussel efterkommer af en søulk, og det er præcis, hvad piratkaptajnen prøver på at være. Han ser helt rigtig ud i rollen, med sin seje klap for øjet, klo som hånd og træben, men han må indrømme, at det ikke er gået smurt hele vejen.

For det første bliver hans skibe ved med at synke. Uanset om det er et krigsskib eller en jolle – alle fartøjer kæntrer højst fem minutter efter, at han er kommet ombord. Desuden bliver han meget let søsyg – nogle gange kan blot et billede af havet sætte ham i gang. Men det værste er, at han har store problemer med at finde på et godt piratnavn. Alle de gode navne – fra Jernklo til Klodsskæg – er allerede taget. Piratkaptajnen regner med, at hvis bare han kan finde et navn, der slår landkrabber overalt med frygt, så løser resten af hans problemer sig selv!