#fff218

Mekaniker

"Ja, det kan jeg sagtens reparere ... men ville det ikke være endnu sejere med en raketmotor?"

Ingen er bedre til hurtige reparationer end mekanikeren. Han klarer enhver bule, klirren, rumlen eller raslen med sin praktiske svensknøgle og værktøjskasse, og han har ikke noget imod at blive beskidt undervejs. Uanset hvad problemet er, skal han nok få dit køretøj til at køre som nyt på ingen tid ... men han ved desværre aldrig helt, hvornår han skal stoppe!

Mekanikeren mener, at der ikke er den bil i verden, som ikke ville blive forbedret ved at tilføje et par smarte halefinner, en sej spoiler og en stor motor oven på motorhjelmen. Og mens han er i gang, kan han godt finde på at montere en ubådsskrue, et par katapultsæder, nogle ekstra hjul og en hjælperaket eller tre. Hvis det er sådan, han arbejder på en bil, så forestil dig, hvad han gør ved et rumskib!