#fff218

Barbar

"Kom nu, jeg er ikke så slem!"

Det er ikke let at være barbar. Bare fordi ens rige har et ry for at hærge, plyndre og underlægge sig alt, de kommer i nærheden af, tror alle, at man er en dårlig nabo. Men her er en kriger, som har tænkt sig at ændre den opfattelse!

I stedet for at smadre landsbyerne byder barbaren indbyggerne på småkager (men det er nok bedst ikke at spørge, hvad der er i dem). Han udsmykker byens mure med sin egen kunst, og kun meget sjældent vælter han dem og rider over ruinerne på sin stolte ganger. Engang bagte han faktisk en venskabskage, men da han skulle skære den ud med sit sværd, gik det lidt galt. Det er kun, hvis alle hans forsøg på at være en god nabo mislykkes, at han trækker på skuldrene og igen begynder at plyndre og hærge. Men så prøvede han da i det mindste!