#fff218

Fe

"Nå, hvad ønsker du dig så? En mønt for din karet eller en tand forvandlet til et græskar?"

Det ville være en underdrivelse at sige, at den velmenende fe er lidt forvirret. Hun bruger så meget tid på at flyve frem og tilbage (for ikke at nævne op, ned, over og under), at hendes tanker indimellem bliver lidt rodet sammen. Og hun er så ubekymret, at hun oven i købet har glemt, hvilken slags fe hun er!

Er hun en god eventyrfe? En tandfe? En af de små feer, der suser rundt på marken og får dugdråber til at dukke op og blomsterne til at blomstre? Hun prøver at være alle tre ting, men hun får hele tiden rodet rundt i, hvad hun skal. Hun har opfyldt ønsker for frøer (de ønskede sig fluer), lagt glassko under hovedpuder (det var heldigvis meget stærke sko) og forvandlet klipper til flotte prinser (men de sad for det meste bare på jorden). Heldigvis sørger reglerne for feers magi for, at uanset hvor forvirret hun bliver, kan hun blot vifte med sin tryllestav og baske med sine vinger, så ender alting godt!