#fff218

Ond ridder

"Overgiv jer ... til den herre, jeg nu måtte adlyde i dag!"

Den onde ridder ved ikke noget bedre end at plyndre, hærge og ødelægge fredelige kongeriger. Han har arbejdet for alle de største skurke gennem årene, fra flagermuseherskeren Basil til Cedric Tyrenakke. Engang tilbragte han oven i købet en mindeværdig sommer som en af den onde Lord Vladeks mystiske skyggeriddere og var begejstret, da han fik lov til at beholde sine glødende røde øjne bagefter.

Nogle skurke dyrker deres skurkestreger for penge, andre for magt eller ejendom, men den onde ridder kan bare godt lide at være en ondsindet håndlanger. Så længe han har sin sorte rustning med pigge, et sværd og ordrer om at lave ballade hos en ædel konge eller i en uskyldig landsby, smadrer han med glæde ting, indtil nogen beder ham om at stoppe. Faktisk har han været en del af så mange onde hærskarer, at han nogle gange glemmer, hvem han arbejder for i øjeblikket!