#fff218

Calamity Drone

"Min dødsensfarlighed overgås kun af min skønhed!"

Hun ligner måske bare en smuk cancan-danser fra det Vilde Vesten, men Calamity Drone er en sej og meget farlig robot. Uanset om hun holder en gammeldags riffel eller en nymodens flammekaster, har hun kløe i aftrækkerfingeren og har tendens til at skyde først og stille spørgsmål bagefter.

Calamity har ventet længe på, at der skulle dukke nogen mesterbyggere op i hendes bar, så hun kan opfylde sit primære direktiv og fange dem til Diktatoren. Hun aner slet ikke, at den mest eftersøgte mesterbygger har været lige under hendes ikke-eksisterende næse hele tiden!