#fff218

Skurkinde fra rummet

"Drag ud, mine undersåtter, og bring mig universet!"

Skurkinden fra rummet har et navn, som er alt for kejserligt (for ikke at sige alt for langt og umuligt at udtale) til at nævnes her. Hun hersker over et enormt intergalaktisk imperium, som kun har ét eneste mål – at erobre hele universet! Fra sit citadel højt over den kejserlige tronverden sender hun flåder af flyvende tallerkner ud til alle galaksens afkroge og beordrer alle sine kommandører til at invadere og erobre alle planeter, de finder.

Fra toppen af hendes pulserende lille hjerne til det yderste af hendes tentakler er der kun én ting, skurkinden fra rummet vil have – fuldstændig kontrol over alt i det ydre rum. Derfor er det så frustrerende, når nogen prøver at standse hende, især den irriterende intergalaktiske pige, som bliver ved med at komme i sidste øjeblik, undslippe hendes geniale uundgåelige fælder og ødelægge hendes planer. Forstår de ikke, at universet ville være så meget bedre, hvis alle bare ville sværge hende evig troskab?