Open source-licens

Open Sans

LEGO Koncernen anvender skrifttypefamilien Open Sans til digitale oplevelser.
Alle digitale LEGO® oplevelser omfatter hjemmesider, sociale medier, apps, spil, websider, digitale billeder, onlinevideoer, digitale data og databaser.

Copyright 2020 Open Sans-projektforfatterne
https://github.com/googlefonts/opensans under hovedforfatteren Steve Matteson. Reserveret skrifttypenavn “Open Sans”

EXO 2.0

LEGO Koncernen anvender Exo 2.0-skrifttyper til digitale oplevelser.
Alle digitale LEGO oplevelser omfatter hjemmesider, sociale medier, apps, spil, websider, digitale billeder, onlinevideoer, digitale data og databaser.
Exo 2.0-skrifttypefamilie

Copyright 2013 Exo 2-projektets forfattere (https://github.com/NDISCOVER/Exo-2.0)

Skrifttypesoftwaren er licenseret under SIL Open Font License, Version 1.1.
Licensen er kopieret nedenfor og kan også ses sammen med en FAQ på: http://scripts.sil.org/OFL

Noto

LEGO Koncernen anvender Google Noto-skrifttyper til digitale oplevelser.
Alle digitale LEGO oplevelser omfatter hjemmesider, sociale medier, apps, spil, websider, digitale billeder, onlinevideoer, digitale data og databaser.
Kinesisk (Noto Sans CJK TC & SC)
Japansk (Noto Sans CJK JP og Noto Serif CJK JP)
Koreansk (Noto Sans CJK KR og Noto Serif CJK KR)
Russisk (Noto Sans)

Noto er et varemærke tilhørende Google Inc. Copyright (c) 2017, Google Inc. (https://www.google.com/get/noto/), med reserveret skrifttypenavn: Kinesisk (Noto Sans CJK TC & SC), japansk (Noto Sans CJK JP og Noto Serif CJK JP), koreansk (Noto Sans CJK KR og Noto Serif CJK KR), russisk (Noto Sans)

Oversættelse
Dette er en uofficiel oversættelse af SIL Open Font License til “kinesisk, japansk, koreansk og russisk”. Den er ikke offentliggjort af SIL International og indeholder ikke de juridiske distributionsbetingelser for skrifttyper, der bruger OFL. En udgivelse under OFL er kun gyldig ved anførelse af den oprindelige engelske tekst.

Vi erkender dog, at denne uofficielle oversættelse vil hjælpe brugere og designere, der ikke er engelskkyndige, til at forstå SIL OFL bedre og gøre det lettere at bruge og udgive skrifttypefamilier under denne samarbejdsbaserede designmodel for skrifttyper. Vi opfordrer designere, der overvejer at udgive deres værk under OFL, til at læse ofte stillede spørgsmål (FAQ) på deres eget sprog, hvis det er tilgængeligt.

Gå til https://scripts.sil.org/OFL for at se den officielle version af licensen og den medfølgende FAQ.

Skrifttypesoftwaren er licenseret under SIL Open Font License, Version 1.1.
Licensen er kopieret nedenfor og kan også ses sammen med en FAQ på: http://scripts.sil.org/OFL

SIL Open font license

Version 1.1 – 26. februar 2007

Præambel

Open Font License (OFL) har til formål at stimulere den globale udvikling af fælles skrifttypeprojekter, at understøtte udviklingen af skrifttyper i akademiske og sproglige fællesskaber og at sikre frie og åbne forhold, hvor skrifttyper kan deles og forbedres i samarbejde med andre.

Med OFL kan de licenserede skrifttyper anvendes, undersøges, ændres og videredistribueres frit, så længe de ikke sælges for sig. Skrifttyperne, herunder eventuelle afledte værker, kan bundles, integreres, videredistribueres og/eller sælges med enhver type software, forudsat at eventuelle reserverede navne ikke anvendes af afledte værker. Skrifttyperne og afledte værker kan dog ikke frigives under nogen anden type licens. Kravet om, at skrifttyper skal forblive under denne licens, gælder ikke for dokumenter, der er oprettet under anvendelse af skrifttyperne eller afledte værker deraf.

Definitioner

  • “Skrifttypesoftware” betegner det sæt filer, der er udgivet af rettighedshaver(ne) under denne licens og tydeligt mærket som sådan. Dette kan omfatte kildefiler, build scripts og dokumentation.
  • “Reserveret skrifttypenavn” betegner alle navne, der er anført som sådan efter meddelelsen/-erne om ophavsret.
  • “Originalversion” betegner den samling af skrifttypesoftwarekomponenter, som distribueres af rettighedshaver(ne).
  • “Ændret version” betegner ethvert afledt værk, der er fremkommet ved at lave tilføjelser til, slette eller erstatte – helt eller delvist – en hvilket som helst af komponenterne i originalversionen, ved at ændre formater eller ved at flytte skrifttypesoftwaren til et nyt miljø.
  • “Ophavsmand” betegner enhver designer, ingeniør, programmør, teknisk forfatter eller anden person, der har bidraget til skrifttypesoftwaren.

Tilladelse og vilkår

Der gives hermed tilladelse til, at enhver person, der erhverver en kopi af skrifttypesoftwaren, uden vederlag må anvende, undersøge, kopiere, flette, integrere, ændre, videredistribuere og sælge ændrede og uændrede kopier af skrifttypesoftwaren på følgende vilkår:

  1. Hverken skrifttypesoftwaren eller nogen af dens individuelle komponenter i originale eller ændrede versioner må sælges for sig.
  2. Originale eller ændrede versioner af skrifttypesoftwaren må bundles, videredistribueres og/eller sælges med enhver software, forudsat at hver kopi indeholder ovenstående meddelelse om ophavsret og denne licens. Disse kan medtages enten som selvstændige tekstfiler, menneskelæsbare overskrifter eller i de relevante maskinlæsbare metadatafelter i tekstfiler eller binære filer, så længe disse felter nemt kan ses af brugeren.
  3. En ændret version af skrifttypesoftwaren må ikke anvende reserverede skrifttypenavne, medmindre der gives udtrykkelig skriftlig tilladelse hertil af rettighedshaveren. Denne begrænsning gælder kun for det primære skrifttypenavn, som præsenteres for brugerne.
  4. Navnet/-ene på skrifttypesoftwarens rettighedshaver(e) eller ophavsmand/-mænd må ikke anvendes til at promovere, støtte eller reklamere for en ændret version, undtagen for at anerkende rettighedshaverens/-nes og ophavsmandens/-mændenes bidrag eller med deres udtrykkelige skriftlige tilladelse.
  5. Skrifttypesoftwaren, ændret eller uændret, i hel eller delvis form, må udelukkende distribueres under denne licens og må ikke distribueres under nogen anden licens. Kravet om, at skrifttyper skal forblive under denne licens, gælder ikke for dokumenter, der er oprettet under anvendelse af denne skrifttypesoftware.

Ophævelse

Denne licens bliver ugyldig, hvis nogen af ovennævnte vilkår ikke er opfyldt.

Ansvarsfraskrivelse

Skrifttypesoftwaren stilles til rådighed “som den er” uden nogen form for ansvar, hverken udtrykkeligt eller underforstået, herunder, men ikke begrænset til, garantier for salgbarhed, egnethed til et bestemt formål og ikke-krænkelse af ophavsret, patent, varemærke eller anden rettighed. Rettighedshaver er under ingen omstændigheder erstatningsansvarlig for krav, skadesansvar eller andet ansvar, herunder eventuelle generelle, specielle, indirekte, tilfældige skader samt følgeskader, uanset om disse forefindes i søgsmål baseret på kontrakt, uden for kontrakt eller i anden form, forårsaget af brugen af, eller manglende evne til at bruge, skrifttypesoftwaren eller af nogen som helst andre transaktioner med skrifttypesoftwaren.