Galaksen er din med LEGO® Star Wars™: The Skywalker Saga!

Galaksen er din med LEGO® Star Wars™: The Skywalker Saga!Spil dig gennem alle ni film i Star Wars sagaen i et helt nyt LEGO videospil, der ikke ligner noget, du har set før. Oplev sjove eventyr, lunefuld humor og friheden til at fordybe dig i LEGO Star Wars universet som aldrig før. For første gang nogensinde i et LEGO videospil kan du udforske galaksen på din helt egen måde, mens du flyver til nogle af sagaens mest legendariske steder. Du kan starte din rejse med Star Wars: Den usynlige fjende for at opleve podracing på Tatooine.Eller du kan kaste dig direkte ud i eventyr med Rey i Star Wars: The Rise of Skywalker.Spillere kan frit og nemt rejse til en hvilken som helst planet, i hvilken som helst rækkefølge, når som helst. LEGO Star Wars: The Skywalker Saga indeholder alt fra Obi-Wan Kenobi og Anakin Skywalker, der duellerer på Mustafar, til rumkamp over Dødsstjernen, kampe mod Den Første Orden på Crait – og mere endnu.Dyk ned i dine Star Wars yndlingsøjeblikke på en helt ny måde, ikke mindst den klassiske LEGO humor, der helt sikkert vil glæde spillere i alle aldre. Vil du spille som en Jedi? En Sith? En oprører, dusørjæger eller droide? LEGO Star Wars: The Skywalker Saga indeholder hundredvis af figurer fra hele galaksen, som alle kan spilles med. Vælg mellem en hel hær af helte, såsom Luke Skywalker, Qui-Gon Jinn, Chewbacca, Leia Organa og Poe Dameron, eller lad dig lokke af den mørke side, og spil som Darth Vader, Kylo Ren, Darth Maul, kejser Palpatine og mange flere. Det er det største LEGO Star Wars eventyr nogensinde! Du kan styre hundredvis af fartøjer fra hele galaksen både på land og i rummet. Sus afsted med lysets hastighed i Tusindårsfalken, flyv i T-47-luftspeederen, mens du nedkæmper AT-AT-gangere på Hoth, og kæmp mod Den Første Ordens TIE-jagere i modstandsbevægelsens X-wing-jagere. Nyd timevis af galaktisk sjov og indhold fra alle ni film! Rejs til en fjern, fjern galakse med LEGO Star Wars: The Skywalker Saga.

Understøttede platforme

PC.png
NintendoSwitch.png
PS4.png
XboxOne.png

Indhold og funktioner

OVERSIGT:

Galaksen er din i LEGO® Star Wars: The Skywalker Saga.  I dette helt nye konsolspil kan spillere opleve mindeværdige øjeblikke og nonstop-action – genfortalt med den klassiske LEGO humor – fra alle ni film i Skywalker-sagaen, herunder den længe ventede afslutning på serien, Star Wars: The Rise of Skywalker. Spillere kan fordybe sig i den imponerende saga, samtidig med at de kan styre hundredvis af figurer, skibe og fartøjer for at skabe deres egen unikke rejse gennem galaksen.

INDHOLD OG FUNKTIONER:

  • Udforsk sagaen i vilkårlig rækkefølge – spillere kan fordybe sig i Skywalker-sagaen og få øjeblikkelig adgang til alle de ni saga-film i en rækkefølge, de selv bestemmer. De kan styre, hvor de skal hen, og hvordan de spiller spillet.
  • Hylemorsom LEGO® humor – alle de uforglemmelige øjeblikke fra hele sagaen er blevet genfortalt med ny, sjov og superskæg LEGO humor.
  • Spil som ikoniske helte og skurke – der er hundredvis af figurer fra hele galaksen og fra hver af sagaens æraer. Spillere kan spille som Luke Skywalker, Rey, Obi-Wan Kenobi, Finn, BB-8 og en hel hær af andre helte – eller de kan lade sig lokke af den mørke side og spille som Darth Vader, kejser Palpatine, Kylo Ren og mange flere.
  • Oplev legendariske steder – spillere kan besøge legendariske steder fra deres Star Wars™ yndlingsfilm, såsom ørkenen på Geonosis, Dagobahs sumpe og den snefyldte Stjernedræberbase. De kan derefter rejse gennem rummet og besøge enhver planet til enhver tid. Imponerende hub-områder baseret på mindeværdige scener fra filmene byder på sjove missioner og masser at udforske.
  • Magtfulde spilleroplevelser spillere kan spille på Kraftens lyse eller mørke side, mestre kampkunsten og tage kontrol over skibe og fartøjer, når de tager på inspirerende eventyr gennem galaksen.
  • Altid familievenlig – dette er en fantasifuld og sjov LEGO® spiloplevelse, der passer til børn i alle aldre. Spillet fungerer som en god introduktion til Star Wars™ galaksen, og det er både nemt at spille for et yngre publikum og fordybende nok til også at begejstre andre spillere.

Yderligere oplysninger

LEGO-Logo.jpgTtGames.pngWB.pngLucasArts.png

Seje ting!