MAGGIE OG JULEMANDENS HJÆLPER
Beskrivelse
Da Julemandens hjælper, en tidligere væddeløbshund, blev adopteret af The Simpsons, var det endelig slut med altid at komme på sidstepladsen. Lige siden har han været en integreret del af familien: Han henter morgenavisen i Flanders' indkørsel, graver huller i haven (uanset om han skal grave noget ned eller ej) og spiser al menneskeføde, han kan komme i nærheden af. Nå ja, så er der også Maggie!
LEGO® Minifigures
Ice Queen
"Er det køligt herinde, eller er det bare mig?" Ingen elsker is mere end den frostglade isdronning. Alt i hendes magiske kongerige er lavet af det – lige fra kronen af istapper på hendes hoved til slottets isstalde, der er fulde af isheste, som bliver redet af isriddere. Selv byens bageri drives af en isbager, der laver isbrød over den blafrende isild i sin frosne ovn. Isdronningen er så besat af is og alt, hvad der er isrelateret, at hun ikke kan lade være med at bruge isordspil i sine samtaler. Forfærdelige isordspil. Men husk at smile høfligt og grine ad dem alle, ellers kommer du sandsynligvis på en kælketur hele vejen ned til hendes isfangekælder – og du kommer ikke ud igen, før den smelter igen næste sommer!
LEGO® Minifigures
Monster Rocker
"Chok'n'roll – så rocker vi!" En dag hørte monstervidenskabsmanden om alle de seje håndlavede monstre, de andre gale videnskabsmænd byggede, så han besluttede sig for selv at prøve. Han troede, at han havde gjort alting rigtigt, men noget af den musik, han lyttede til, må være faldet ned i hans skabnings hoved, for resultatet blev det ultimative rock'n'roll-monster! Monsterrockeren kommer i stødet, når han spiller rock – helt bogstaveligt! Jo mere han spiller på sin rockguitar, jo mere elektricitet genererer han, så han på én gang kan fungere som sin egen strømforsyning og forstærker. Når han spiller sine mest rystende rytmer, kan hans afskyelige akkorder vække gargoilen, få håret til at rejse sig på ulvefyrens hoved og få selv zombierne til at rocke med på beatet!
LEGO® Minifigures
Vacation Alfred Pennyworth
Alfred Pennyworth™ er fra en tid, hvor butlere aldrig hvilede, film var i sort-hvid, og badetøj dækkede folk fra skulder til knæ. Her på stranden med et glas tropejuice i hånden er Alfred så afslappet, som det er ham muligt at være … men bemærk, at hans krave er lige så ren og flot stivet som nogensinde!
LEGO® Minifigures
Ariel
Ariel er en klog, selvstændig og talentfuld ung havfrue med en smuk sangstemme, men hun er også en dagdrømmer. Hun længes efter at besøge landet over havets overflade en dag, og hun har en hemmelig samling af mystiske objekter fra menneskenes verden. Hendes nysgerrighed giver hende ofte problemer med sin far, Kong Triton, men fører hende også ud på fantastiske eventyr både under og over havet!
LEGO® Minifigures
Barbara Gordon
Mød Gotham Citys nyeste politichef! Barbara Gordon™ er nyligt udnævnt chef for Gotham Citys stolte politikorps og klar til at vise byen, hvad hun kan – med eller uden hjælp fra Nattens Ridder. Hendes far har ganske vist gjort et godt stykke arbejde i sin tid, men Barbara skal nok sørge for, at dette bliver en helt ny æra for politiet!
LEGO® Minifigures
Catman
Thomas Blake var verdenskendt for at jage store kattedyr, men jagten begyndte at kede ham, så han besluttede sig for at blive superskurk. Inspireret af Batman™ lavede han en dragt i kattetema, komplet med et værktøjsbælte med katteliner, kataranger og andre gadgets. Selv om mange af de andre skurke synes, at han er til grin, er Catman™ en barsk kriger med sin egen unikke æresfølelse!
LEGO® Minifigures
Chief Wiggum
Clancy Wiggum er Springfields donut-ædende politichef, der vil gøre hvad som helst for at opretholde lov og orden i byen. Så længe det ikke indebærer rigtigt politiarbejde. Eller at blive vækket fra sin lur.
LEGO® Minifigures
Bat-Merch Batgirl
Takket være bat-merch-skyderen er Batgirl™ blevet dækket fra top til tå af Batman™-udstyr, som gør alle samlere misundelige. Hun har fået det hele – den ultra-trendy hoodie, udstyrsbæltet i begrænset oplag og ikke mindst flere håndfulde officielt godkendte bat-grunker, som er accepteret betalingsmiddel i mange butikker over hele Gotham City. Alt det udstyr kan ikke hjælpe hende med at bekæmpe forbrydere, men det kan helt klart styrke hendes tilstedeværelse på de sociale medier!
LEGO® Minifigures
Vampire Bat
"Sikke en dejlig dag!" Den kloge og listige vampyrflagermus er måske nok sin monstermesters førstehåndlanger, men han er ikke helt vild med tanken om de ondsindede planer om at formørke solen og kaste verden ud i evigt mørke. For selvom han går for at være et af nattens børn, betyder det ikke, at han har lyst til at tilbringe al sin tid dér! Faktisk elsker vampyrflagermusen at være ude i dagslys. En solskinsdag ved stranden er perfekt for ham (selvom han får en del sand i sin pels, og det ikke er så let at se noget i det skarpe genskin, når ens øjne er tilpasset til mørket). Nu hvor en flok menneskelige monsterbekæmpere forsøger at forpurre hans mesters planer, håber han i hemmelighed, at de vinder!
LEGO® Minifigures
Dragon Suit Guy
"Rarr! Jeg skal nok gøre den fest ildsprudlende!" Dragefyren elsker at gøre tingene hotte. Han er typen, som altid tager en omgang ekstra stærk chili med, giver flasker med chilisauce som gaver og putter jalapenos på alt. ALT. Med de spisevaner skulle man tro, at dragefyren ville have et iltert temperament, men han er faktisk en af de flinkeste minifigurer, der findes. Det er måske ikke alle, der deler hans hang til varme, men det gør ikke noget ... hvis han får lov til at spise alt det stærke mad selv, kommer han måske en dag til at spy ild! Eller i det mindste bøvse det.
LEGO® Minifigures
MARTIN PRINCE
Martin Prince, en lutspillende sladrehank og lærerens kæledægge, er den klogeste i Barts klasse, hvilket han stolt fortæller, hver gang han får lejlighed til det. Måske er det ikke tilfældigt, at de fleste af hans skolekammerater og mange af lærerne ikke kan lide ham. Martin er leder af Superfriends, en gruppe utilpassede, superkloge børn, som mødes i hemmelighed i skolens forladte fyrrum, hvor de kan arbejde på projekter, som giver ekstra point, uden at frygte for at få tæsk af de andre elever.
LEGO® Minifigures
Fairy
"Nå, hvad ønsker du dig så? En mønt for din karet eller en tand forvandlet til et græskar?" Det ville være en underdrivelse at sige, at den velmenende fe er lidt forvirret. Hun bruger så meget tid på at flyve frem og tilbage (for ikke at nævne op, ned, over og under), at hendes tanker indimellem bliver lidt rodet sammen. Og hun er så ubekymret, at hun oven i købet har glemt, hvilken slags fe hun er! Er hun en god eventyrfe? En tandfe? En af de små feer, der suser rundt på marken og får dugdråber til at dukke op og blomsterne til at blomstre? Hun prøver at være alle tre ting, men hun får hele tiden rodet rundt i, hvad hun skal. Hun har opfyldt ønsker for frøer (de ønskede sig fluer), lagt glassko under hovedpuder (det var heldigvis meget stærke sko) og forvandlet klipper til flotte prinser (men de sad for det meste bare på jorden). Heldigvis sørger reglerne for feers magi for, at uanset hvor forvirret hun bliver, kan hun blot vifte med sin tryllestav og baske med sine vinger, så ender alting godt!
LEGO® Minifigures Videoer
LEGO® Minifigures
Minifigurer – Den mystiske mand
Minifigurerne fra serie 17 er flyttet ind i deres nye hjem. Men lige da de er ved at finde sig til rette og lære hinanden at kende, ankommer en mystisk og skyggeklædt figur, og alt bliver mørkt … Da lyset vender tilbage, er alle deres ting forsvundet!
LEGO® Minifigures
Surpriseparty! – LEGO® Minifigures – Serie 18
Der er sket små forstyrrelser i racerfyrens festhumør … bogstaveligt talt. Kan 1978-betjenten håndtere situationen?
LEGO® Minifigures
Befri enhjørningen! – LEGO® Minifigures – Serie 18
Åh nej! Enhjørningefyren sidder fast ... Altså, oppe i loftet! Hvordan skal 1978-betjenten få ham ned? Heldigvis kan lidt musik og kreativitet nok hjælpe …
LEGO® Minifigures
Det lyder som en fest! – LEGO® Minifigures – Serie 18
Der er én, der har fødselsdag, og forberedelserne til årets fest er i gang! Alle LEGO® minifigurerne er inviteret, og de glæder sig super meget. Find ud af, hvilke store overraskelser der venter!
LEGO® Minifigures
Så til hest! – LEGO® Minifigures – Serie 18
En fest er ikke sjov uden venner, så hvordan kan 1978-betjenten hjælpe cowboyfyren, som føler sig ensom?
LEGO® Minifigures
Sådan opmuntrer man en blomst – LEGO® Minifigures – Serie 18
Der er fest, men lyder det ikke som en, der er ... ked af det? 1978-betjenten må hellere finde ud af, hvor den lyder kommer fra, og hvad han skal gøre ved det – omgående!
LEGO® Minifigures
En lille forskrækkelse – LEGO® Minifigures – Serie 18
Hvor kommer de mærkelige lyde fra? 1978-betjenten skynder sig til undsætning og opdager, at en lille ting kan blive en stor overraskelse!
LEGO® Minifigures
Gå ud med et brag! – LEGO® Minifigures – Serie 18
Det kan godt være, han er 40 år gammel, men 1978-betjenten har stadig nogle tricks i ærmet ... især hvis tingene begynder at blive lidt vanskelige …
LEGO® Minifigures
Skurkeoverraskelse
En mystisk fremmed har stjålet alle de nye minifigurers kæreste ejendele – og er på vej til at slippe af sted med det! Men selv den mest udspekulerede forbryder kunne ikke have forudset, hvad der afskærer hans flugt!