Mød Kampdværg

"Fem vrede trolde og en stenkæmpe? Ha, er det alt, hvad I har?" Kampdværgen er en barsk kriger fra vildsvineklanen – en modig og stolt familie af mestersmede, der er kendt i hele landet. Han bærer øksen Smadretand, som han selv har smedet, og den legendariske krigshammer Næseknuser, der er berømt for at kunne mase fjenderne med samme kraft som et angribende vildsvin. Kampdværgen er lige så loyal en ven, som han er en frygtindgydende modstander, selvom hans varme og kammeratlige klap på skulderen lige så vel kan slå dig ud som et slag fra hans hammer. Tatoveringen på hans skulder fortæller historien om, hvordan han engang stod ansigt til ansigt med en ildspyende sødrage. Han nåede ikke at besejre den eller noget, men bare det, at han slap væk i ét stykke, blev betragtet som en stor heltedåd – og mødet gav ham ovenikøbet hans nye fantastiske frisure!


Mød de andre

Relaterede videoer

Relaterede produkter